AKTIER: Udsigt til sivende marked med lav aktivitet

Udgivet den 07-12-1999  |  kl. 09:18  |  

København--7. december--NetPosten--Der er generelt udsigt til et sivende dansk aktiemarked med lav aktivitet, sagde en aktiehandler i en stor dansk bank tirsdag til NetPosten.

I udlandet er investorerne for tiden i høj grad fokuseret på teknologi-aktier, men det er der ikke så mange af i Danmark, og det er baggrunden for, at det danske marked ventes at være præget af lav aktivitet i dag. De få teknologi-aktier der er, som i-data, Navision, EDB Gruppen og Damgaard har derimod udsigt til at komme i vælten. Tele-aktierne Tele Danmark og GN Store Nord vil ligeledes fortsat tiltrække sig opmærksomhed.

Med til at lægge en bund under det danske aktiemarked er de fortsat høje oliepriser. Det betyder, at A.P. Møller-papirerne holder sig oppe, og det er med til at holde markedet oppe generelt.

Blandt sidepapirerne kom Aarhus Olie mandag med en pæn opjustering. Det fik aktien til at stige til 210 kr., efter at den har været nede og bunde i 160 kr. Aktien har således været hårdt ramt af en udtræden af Morgan Stanleys verdensomspændende indeks.

InWear har udpeget ny direktør, og det kan give lidt plusser. Chr. Hansen Gruppen fortsætter med at konsolidere sin stilling som verdens førende udbyder af naturlige ingredienser til fødevareindustrien. Det sker gennem opkøb af en italiensk virksomhed, og det kan styrke den aktie.

I markedet må det samtidig erkendes, at man så småt er begyndt at tage år 2000-problemerne seriøst. Hvis nu der skulle være problemer, så er det måske bedst at holde sog væk, lyder vurderingen. Derfor kan december generelt blive en stille måned.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:14 Mærsk: Prisen på containerfragt går frem for tredje uge i træk
10:44 Sparekassen Sjælland ser lavere centralbankrenter reducere overskudet i 2025
10:04 Finanspolitiske bekymringer presser britiske renter op og sender pund i hullet
10:02 Freetrailer udvider til Holland
09:45 Novo får skåret kursmålet med 10 pct. af Deutsche Bank
09:30 Mærsks fald på mere end 6 pct. er en hård reaktion vurderer chefhandler
09:20 Aktier/åbning: Mærsk får store klø efter afblæst havnestrejke i rød åbning
08:56 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:53 Carnegie ser potentiale på over 20 pct. i Ambu-aktien og løfter anbefalingen til "køb"
08:45 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger med europæisk detailsalg i fokus
08:43 Bavarian/Nordnet: Aktietilbagekøb kan stabilisere og understøtte aktien
08:39 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:22 Aktier/tendens: Mærsk i negativt fokus efter afblæst havnestrejke
08:12 Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram for 150 mio. kr.
07:55 Aktier/Sydbank: Danske selskabers globale fodaftryk skærmer mod Trumps toldtrussel
07:49 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:37 Kinesisk inflation slutter året tæt på nul trods stimulus
07:24 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:16 Obligationer/tendens: Lette rentefald i vente med fokus på det europæiske detailsalg
07:12 Mærsks asiatiske konkurrenter får en over snuden torsdag