Aktier/middag: Coloplast på toppen mens Biden-exit ikke bidrager positivt til Vestas

Udgivet den 22-07-2024  |  kl. 11:26  |  
Arkiv: Foto

Et plus til Coloplast i toppen af C25-indekset mandag middag efter løftet anbefaling af aktien er ikke overraskende. Men det er det måske, at Vestas-aktien tæt på bunden af C25 ikke reagerer mere positivt på dagens altoverskyggende nyhed om præsident Jo Bidens exit fra det amerikanske præsidentvalg.

- Vi så i sidste uge efter attentatet mod Donald Trump, at nogle aktier - "de grønne" - reagerede negativt på, at han måske kom tættere på at vinde præsidentvalget. Så jeg havde egentlig forventet, at markedet lige netop i dag ville sige, at nu er der måske en større chance for at demokraterne alligevel kan vinde, og så burde "de grønne" stige mere. Så jeg er en lille smule overrasket over, at Vestas falder lidt tilbage i dag, siger chefaktiehandler i Danske Bank Mads Zink.

Ved middagstid taber vindmølleaktien 0,4 pct. til 158,20 kr., mens den grønne kollega, Ørsted, stiger 1,2 pct. til 398,60 kr., og det samlede C25-indeks stiger 0,8 pct. til 1954,76

- Jeg havde gættet på, at Vestas nok skulle op med et par procent i dag, erkender Mads Zink, som betegner det generelle markedet som "et rigtigt sommerferiemarked".

- Der er rigtig mange, som er væk, bemærker han.

COLOPLAST I TOPPEN

Øverst i C25-indekset stiger Coloplast 3,2 pct. til 885,20 kr. Britiske Baclays har løftet sin anbefaling af medico-aktien til "overvægt" fra "ligevægt" og forhøjet kursmålet til 1015 kr. fra 880 kr.

Også de to store C25-banker har fået positive tilkendegivelser fra analytikerne, men de ligger mandag middag i hver sin ende af indekset.

Hos Jefferies har Nordea fået anbefalingen opgraderet til "køb" fra "hold", mens kursmålet uændret er 92,50 kr. Bankaktien stiger 2,2 pct. til 80,30 kr.

Danske Bank får positive reaktioner efter fredagens regnskab, som viste en større bundlinjevækst end ventet og også bød på en nyhed om større udlodning til aktionærerne.

Hos finanshuset Arctic Securities hæves kursmålet til 245 kr. fra 230 kr., og Mediobank hæver sit kursmål for den danske kollega til 212 kr. fra 199 kr.

Men aktien er samtidig presset af udbetaling af udbytte på 7,50 kr. per aktien, og nettoeffekten er mandag middag et fald på 3,1 pct. eller 6,70 kr. til 208,20 kr.

Også Rockwool har fået opmærksomhed fra analytikerne. Kepler Cheuvreux har sænket sin anbefaling af aktien til "hold" fra "køb", mens samtidig løftet kursmålet til 3100 kr. fra 3000 kr. Aktien ligger ved middagstid uændret i 2918 kr.

DFDS NEDJUSTERER FORVENTNINGERNE

Rederiet DFDS venter lavere fragtaktivitet året ud og sænker forventningerne til indtjeningen i 2024. Selskabet venter nu et driftsresultat, EBIT, på 1,7 til 2,1 mia. kr. Der var tidligere ventet 2-2,4 mia. kr.

Samtidig melder DFDS også om et lavere end ventet resultat i andet kvartal.

Aktien falder ved middagstid 5,1 pct. til 189,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose