Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - Rockwool og Genmab med negativt analysenyt

Udgivet den 17-01-2024  |  kl. 08:23  |  

Rockwool og Genmab kan få negativ opmærksomhed fra start onsdag, efter at analytikere har justeret kursmål og anbefalinger. Derudover vil der også være fokus på Zealand Pharma, der tirsdag satte sin syvende lukkerekord i streg.

Samlet ser det ud til, at det danske eliteindeks vil falde fra start. Futures for de tre ledende amerikanske indeks - S&P 500, Dow Jones og Nasdaq - indikerer alle fald i niveauet 0,4-0,7 pct. Det samme gør futuren for det toneangivende tyske DAX-indeks, der viser fald på 0,9 pct.

Tirsdag faldt C25-indekset 0,5 pct. til 1853,02.

Ugen har indtil videre budt på flere taler fra centralbankmedlemmer, der har forsøgt at mane investorernes forventninger til hurtige og aggressive rentenedsættelser til jorden.

- Aktieinvestorerne er generelt blevet lidt bekymrede over alle de renteadvarsler, der i den seneste tid er løbet ind fra centralbankfolk. Tirsdag havde vi blandt andet Christoper Waller fra den amerikanske centralbank på banen, og han mente i lighed med mange af sine kollegaer, at markedernes forhåbninger om mange tidlige rentenedsættelser er lige lovligt optimistiske, skriver Jyske Bank i en morgenrapport.

Senere onsdag venter der endnu flere taler fra centralbankmedlemmer, heriblandt fra centralbankchef i ECB, Christine Lagarde, der taler ad to omgange ved World Economic Forum konferencen i Davos.

ANALYSENYT TIL ROCKWOOL

Onsdag morgen har Rockwool fået sænket sin anbefaling til "undervægt" fra "ligevægt" hos Morgan Stanley. I samme ombæring har det amerikanske finanshus løftet kursmålet til 1630 kr. fra 1618 kr.

Rockwool-aktien faldt 0,3 pct. tirsdag til 1862,50 kr., og dermed ligger det nye kursmål stadig 12,5 pct. lavere end den aktuelle kurs.

Danske Bank har også fået sænket sin anbefaling hos ABG Sundal Collier.

Anbefalingen lyder nu på neutrale "hold" mod tidligere "køb". Samtidig sættes kursmålet en my op til 190 kr. fra 186 kr.

Tirsdag faldt bankaktien 1,1 pct. til 187,40 kr.

Der er også analysenyt om Genmab, der har fået sænket sit kursmål til 2800 kr. fra 3000 kr. hos finanshuset Barclays. Dog gentages anbefalingen "overvægt".

Tirsdag faldt Genmab-aktien 1,7 pct. til 2039 kr.

Omvendt har kabelproducenten NKT fået løftet sit kursmål til 424 kr. fra 394 kr. hos det amerikanske finanshus Goldman Sachs, der gentager sin anbefaling "neutral".

NKT-aktien faldt 0,5 pct. tirsdag til 472,80 kr.

ZEALAND PHARMA MED SYVENDE LUKKEREKORD I STREG

Zealand Pharma er inde i en god stime, og tirsdag satte bioaktien rekord for syvende børsdag i træk.

Tirsdag fik Zealand Pharma også løftet sit kursmål til 450 kr. fra 295 kr. hos Morgan Stanley, der fortsat har den neutrale anbefaling "ligevægt".

Aktien lukkede 1,2 pct. højere tirsdag i 439,40 kr.

Zealand Pharma-aktien har haft en god start på året, hvor der har været særlig opmærksomhed på selskabets forskning inden for fedmemidler, og samlet er aktien gået frem med 17,7 pct.

A.P. Møller-Mærsk kan også få opmærksomhed onsdag. Endnu en gang skyldes det uroen i Det Røde Hav og stigende spændinger i Mellemøsten.

Senest har Iran angrebet to baser i Pakistan, der tilhører den militante gruppe Jaish al-Adl. Dermed har Iran på under et døgn angrebet tre lande: Irak, Syrien og altså senest Pakistan.

Tirsdag steg Mærsk-aktien 1,7 pct. til 13.355 kr.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:53 Ringkjøbing Landbobank får flere påbud efter tilsynsbesøg
17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental