Aktier/åbning: ISS og Pandora falder trods løftede vækstprognoser

Udgivet den 13-08-2024  |  kl. 09:23  |  
Pandora - Sten

Små udsving præger tirsdag det danske aktiemarked fra åbningen, hvor Pandora falder på trods af en opjustering. Også ISS taber terræn oven på sit halvårsregnskab.

Overordnet lovede de internationale vinde ellers godt for åbningen.

De amerikanske indeksfutures stiger 0,3-0,5 pct., og børsen i Tokyo, der var arnestedet for uroen i sidste uge, endte 3,5 pct. højere, og har nu helt indhentet styrtdykket på over 12 pct. mandag den 5. august.

Herhjemme ligger C25-indekset imidlertid 0,03 pct. lavere efter ti minutters handel i 1926,65. Faldet følger et dyk på 0,9 pct. mandag, efter at Vestas skar sin prognose for driftsmarginen før særlige poster til 4-5 pct. fra tidligere ventet 4-6 pct.

Meldingen blev takseret til et fald i Vestas på 7,8 pct. til 152,25 kr. Tirsdag har Vestas imidlertid fundet sine ben igen og stiger 1,6 pct. til 154,70 kr.

PANDORAS OPJUSTERING TIL EN SØLVMEDALJE, MENER CITI

Pandora falder derimod 2,6 pct. til 1014,50 kr. Pandora offentliggjorde mandag ellers kort efter børslukketid en opjustering i det tidlige regnskab for andet kvartal, der ellers først var stillet i udsigt tirsdag morgen.

Tallene vidnede om et solidt kvartal, men ifølge investeringsbanken Citi var meldingen kun til en sølvmedalje, ikke til guld, fordi Pandora ikke samtidig hævede sin prognose for indtjeningsmarginen, ligesom det sammenlignelige salg i USA var "blødere" end ventet.

EBIT-marginen ses stadig ligge omkring 25 pct. på baggrund af reinvesteringer i forretningen, mens buddet for den organiske vækst er blevet løftet til 9-12 pct. fra 8-10 pct. og sammenlignet med konsensus på 11 pct.

Hos Sydbank betegnes regnskabet også som godkendt, om end markedet allerede stilede højt.

- Opjusteringen var i nogen grad ventet. Så tomlen op for et godkendt regnskab, hvor jeg dog ikke venter et massivt kursplus til aktien, vurderede Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, inden åbningen.

ISS LØFTER NEDRE ENDE AF VÆKSTPROGNOSE

For ISS har første halvår budt på lavere indtjening end ventet, men højere omsætning. Og indtjeningen vægter angiveligt tungest hos markedet, der sender aktien 2,6 pct. ned i 122,50 kr.

Overskuddet efter skat endte på 869 mio. kr. i første halvår mod en forventning hos analytikerne på 926 mio. kr., mens omsætningen blev 40.681 mio. kr. mod ventede 40.206 mio. kr.

For hele 2024 løfter ISS bunden af sin prognose for den organiske vækst til 5-6 pct. fra tidligere ventet 4-6 pct.

Driftsmarginen ventes uændret at lande på en margin over 5 pct.

Til sammenligning har analytikerne estimeret en organisk vækst i år på 5,5 pct. og en driftsmargin på 4,2 pct.

RYGKLAP TIL DANSKE BANK OG NOVONESIS

Så går det bedre for Danske Bank, der har fået genoptaget dækningen hos det amerikanske børshus Morgan Stanley med den positive anbefaling "outperform" og et kursmål på 270 kr. Bankaktien er strøget helt til tops i C25 tirsdag morgen efter en stigning på 1,8 pct. til 202 kr.

Novonesis har fået sat kursmålet op til 500 kr. fra 475 kr. hos SEB. Anbefalingen er uændret "køb" af Novonesis, der ikke gør meget væsen af sig og falder marginalt til 429 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

07:28 Obligationer/tendens: Flere rentefald i sigte før inflationstal og efter præsidentdebat
07:26 Novo melder om typisk bivirkningsprofil for vægttabshåb
07:25 Ørsted får løftet kursmålet hos storbank til 480 kr. fra 455 kr.
07:02 Amerikansk inflationstal på vej: Kan afgøre næste uges rentetræk fra den amerikanske centralbank
06:54 Ørsted får løftet kursmålet hos storbank til 480 kr. fra 455 kr.
06:41 Asien: Aktier falder og futures dykker i slipstømmen fra amerikansk præsidentdebat
06:35 Topdanmarks salg til Sampo glider igennem efter bred accept
06:32 Nvidias markedsdominans går på hæld
06:32 Asien: Aktier falder og futures dykker i slipstømmen fra amerikansk præsidentdebat
06:32 Valuta: Dollar dykker i takt med amerikansk præsidentdebat skrider frem
06:32 USA/T-bond: Rentefald inden vigtige inflationstal onsdag og torsdag
06:32 USA/lukning: Oracle og teknologi sikrede plus trods nedtur for JPMorgan
06:30 Kalender med link - onsdag den 11. september
17:55 Europa/aktier: BMW og bilproducenter kørte i grøften i rødt marked
17:53 Amerikanske storbanker ramt af nedtonede forventninger hos JPMorgan
17:12 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple -NY
17:05 Tirsdagens obligationer: Rentefald efter olieprisen ramte laveste niveau siden 2021
17:04 Tirsdagens aktier: GN og Demant faldt til bunds efter udsigt til konkurrence fra Apple
16:58 Volkswagen dropper tre årtier gamle jobgarantier
16:32 Nvidias topchef taler onsdag: Markedet håber på nyt om forsinket superchip