Alk-Abelló kommenterer på fase III Grazax-nyhed

Udgivet den 19-11-2007  |  kl. 08:31  |  

Biotekselskabet Alk-Abelló har meddelt, at selskabet i dag kl. 14.00 afholder en telekonference for analytikere og investorer vedrørende nyheden om Grazax fra i fredags.

På mødet vil administrerende direktør Jens Bager og forskningsdirektør Henrik Jacobi gennemgå og kommentere meddelelsen om resultater fra det amerikanske fase III studie med selskabets græstablet, der blev offentliggjort fredag den 16. november 2007, oplyser selskabet.

Mødet sættes i stand efter Alk-Abelló fremlagde resultater af selskabets amerikanske kliniske fase III studie (GT-14), som ikke nåede ikke sit primære mål.

Alk-Abelló-aktien faldt 35 pct. efter nyheden i fredags.


/asb

Udgivet af: NPinvestordk