Amazon skuffer med svag forventning til julekvartalet
(Opdateres)
Amazon, den amerikanske gigant på internethandel, har torsdag aften skuffet investorerne med en ganske afdæmpet salgsprognose for det igangværende kvartal, hvor der ellers er både black friday og julehandel at se frem til.
Derfor falder aktien i eftermarkedet med 6,5 pct. - trods et lidt bedre end ventet tredje kvartal.
Koncernen venter en omsætning i den igangværende periode i intervallet 80,0 til 86,5 mia. dollar. Selv hvis det skulle ende med en omsætning i toppen af det interval, så er det ringere end, hvad analytikerne på Wall Street havde regnet med på 87,2 mia. dollar.
Også e-handelskæmpens bud på driftsresultatet i de igangværende tre måneder skuffer markant på baggrund af det lavede ventede salg. Amazon spår nemlig en EBIT på 1,2 til 2,9 mia. dollar mod et estimat fra Bloomberg News på 4,31 mia. dollar.
Amazon fik i tredje kvartal en omsætning på 69,98 mia. dollar, hvilket var en stigning på 24 pct. på årsbasis, mod ventede 68,70 mia. dollar, mens overskuddet landede på 4,23 dollar per aktie mod konsensus på 4,59 dollar, ifølge Bloomberg News.
Driftsresultatet, målt på EBIT, landede på 3,16 mia. dollar - et fald på 15 pct. Her havde Wall Street 3,0 mia dollar.
/ritzau/FINANS
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›