Amerikansk centralbankspids er fortaler for gradvise lempelser

Udgivet den 09-10-2024  |  kl. 16:31  |  

Den amerikanske centralbank bør gå langsomt og gradvist frem i sin lempelse af pengepolitikken. Det mener Lorie Logan, chef for centralbankens afdeling i Dallas, skriver Bloomberg News. Hun peger på, at den økonomiske usikkerhed er stor og derfor retfærdiggør mere afmålte rentenedsættelser fremadrettet, end tilfældet var i september.

- Efter sidste måneds rentenedsættelse på 50 basispoint, vil en mere gradvis vej tilbage til en normal pengepolitik formenlig være passende for at balancere risiciene i forhold til vores målsætning og dobbelte mandat, siger Logan i den trykte tale inden et arrangement i Houston, skriver Bloomberg.

Centralbankens dobbelte mandat er dels at sikre prisstabilitet defineret som som en kerneinflation på 2,0 pct. om året. Det andet hovedmål er maksimal beskæftigelse.

Og begge dele nærmer sig ifølge Logan.

- Målene for inflationen og arbejdsmarkedet er inden for rækkevidde, snarere end alvorligt overophedet.

- En mindre restriktiv pengepolitik vil hjælpe med, at vi undgår at afkøle arbejdsmarkedet mere end nødvendigt, samtidig med at vi bringer inflationen tilbage både bæredygtigt og rettidigt, mener Logan.

Hun har i år ikke stemmeret i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komité, men erklærer sig enig i den seneste rentenedsættelse på 50 basispoint til 4,75-5 pct.

Og Logans signal om, at næste rentenedsættelse formentlig bør være den af mest gængse størrelse på 25 basispoint, svarer til forventningerne i finansmarkederne. Ifølge Fed funds futures har markedet indregnet en nedsættelse på godt 21 basispoint på det næste møde den 7. november og ser altså 85 pct. sandsynlighed for, at renten sættes ned.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

09:16 Aktier/åbning: Zealand Pharma tynges af udsat godkendelse i USA
09:12 Green Hydrogen på vej til at løbe tør for penge - nedjusterer og lancerer spareprogram
09:07 Green Hydrogen styrtdykker med kurs laveste niveau nogensinde
08:52 Obligationer/åbning: Renten bakker inden referat fra Federal Reserve
08:45 FDA-melding til Zealand behøver ikke være stor udfordring, mener Nordnet
08:27 Ørsted får hævet sit kursmål til 518 kr. fra 480 kr. hos Fearnley
08:12 Aktier/tendens: Pres på Zealand Pharma fra ny udsættelse i USA
08:08 Vestas-konkurrents ordreindgang vokser 4 pct. i de første ni måneder
07:41 Kinas finansminister vil holde briefing om finanspolitikken lørdag
07:29 Asien: Kinesisk fald mindsket efter melding om finansminister pressemøde
07:27 Bank of America ser Equinor-aftale som en tillidserklæring for Ørsted og havvind
07:22 Oliepriserne stabile efter markant fald tirsdag
07:03 Obligationer/tendens: Spænding om mødereferat fra Federal Reserve
06:55 Boeing trækker tilbud om lønstigning til strejkende ansatte
06:51 Rockwools kursmål sænkes til 2859 kr. fra 3023 kr. hos Morgan Stanley
06:42 Zealand Pharma får endnu en udsættelse hos FDA: Partner-fabrik volder fortsat problemer
06:39 Asiatiske rederi-aktier blandet - markante fald i Hongkong
06:34 Boeing tæt på junk-status
06:34 Langt større omkostninger end gevinster ved f.eks. Novos fedmemedicin mener USA-vagthund
06:32 Asien: Bekymring over manglende kinesiske stimuli giver blandede markeder