Amplifon havde tocifret vækst i tredje kvartal

Udgivet den 30-10-2018  |  kl. 12:35  |  
Arkiv: Foto

Den italienske høreapparatforhandler Amplifon, der har GN Group som en af sine største leverandører, havde lidt mere fart på toplinjen end ventet i tredje kvartal.

Omsætningen landede på 304,8 mio. euro mod ventet 302,5 mio. euro af analytikere ifølge Bloomberg News. I forhold til tredje kvartal sidste år var der tale om en fremgang på 9,7 pct. i euro, men 10,9 pct. i lokal valuta.

Administrerende direktør Enrico Vita siger i regnskabet, at den stærke vækst reflekterer, hvad han betegner en glimrende organisk vækst og også høreapparatkædens fortsatte fokus på opkøb.

I tredje kvartal var den organiske vækst på 7,8 pct., mens opkøb bidrog med 3,1 procentpoint til væksten.

Målt på driftsresultatet før af- og nedskrivninger blev det til et overskud på 36,1 mio. euro opgjort eksklusive ekstraordinære poster. Her havde analytikerne ventet et lidt højere resultat på 40,0 mio. euro ifølge Bloomberg. I forhold til samme periode sidste år var der tale om en marginal forbedring fra 36,0 mio. euro.

Amplifon har ingen konkrete forventninger til omsætning og indtjening i 2018, men selskabet venter, at den favorable væksttrend vil fortsætte i fjerde kvartal både organisk og eksternt, skriver selskabet.

Selskabet køber høreapparater fra både William Demant Holding og GN Hearing, men sidstnævnte er den klart største danske leverandør til Amplifon, mens også Sivantos, der tidligere på sommeren fusionerede med danske Widex, er en stor leverandør.

Amplifon-aktien falder 3,8 pct. på børsen i Milano efter regnskabet.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder