ANALYSE: EU-Kommissionen bryder reglerne i Maastricht-traktaten

København--27. marts--NetPosten--EU-kommissionens formand Jacques Santer antyder, at både Storbritannien og Sverige godt kan deltage i ØMUen på trods af, at de ikke ønsker at være medlem af valutakursmekanismen ERM. Derved bryder han reglerne i Maastricht-traktaten.

Desuden godkender EU-kommissionen i sin beretning om konvergenssituationen i EU's medlemslande Italien og Finland som kvalificerede til deltagelse i ØMUen, selv om landene ikke "har overholdt de normale udsvingsmargener i Det Europæiske Monetære Systems valutakursmekanisme (ERM) uden alvorlige spændinger i mindst de seneste 2 år før undersøgelsen", som det hedder i Traktaten.

Santer siger, at kommissionens anbefalinger om medlemskab af euroen onsdag viser, at valutastabilitet over en periode er vigtigere end teknisk at være medlem af valutakursmekanismen ERM i 2 år.

Han erkender, at finmarken og liren kom med i ERM i hhv. oktober og november 1996 og således har været medlem i mindre end de 2 år, der er nævnt i Maastricht-traktaten.

Det vigtige er imidlertid den "objektive økonomiske" situation, som skal garantere valutarisk stabilitet, siger han.

Han siger, at kommissionen i sin diskussion om landenes konvergenssituation foretrak den objektive økonomiske situation frem for det "tekniske" krav, eftersom valutaerne faktisk har været stabile i over 2 år.

- Så der var ikke nogen problemer med at vurdere den økonomiske stabilitet, sagde han.

Dermed antyder Santer, at både Storbritannien og Sverige godt kan deltage i ØMUen på trods af, at de ikke er medlem af ERM.

Traktaten om Det Europæiske Fællesskab kræver, at de lande, der indgår i Den Økonomiske og Monetære Union, forinden opfylder de nødvendige betingelser for indførelsen af den fælles mønt.

Ifølge Maastricht-traktaten med tilhørende protokol om konvergenskriterier skal vurderingen af, om et medlemsland opfylder kravene til økonomisk konvergens, overvejende ske på baggrund af:

1. Om landets prisstabilitet er tilstrækkelig. Udgangspunktet for vurderin-gen er, at prisstigningstakten højst må ligge 1,5 procentpoints over gennemsnittet af den årlige prisstigningstakt i de højst 3 lande med de laveste prisstigninger,
2. Om landet har et uforholdsmæssigt stort offentligt budgetunderskud. Ved vurderingen af dette indgår, om det samlede offentlige bud-getunderskud overstiger 3% af bruttonationalproduktet og om den samlede offentlige bruttogæld overstiger 60% af BNP,
3. Om landet har deltaget i valutakurssystemets normale bånd i mindst 2 år uden alvorlige spændinger og uden på eget initiativ at have devalueret over for noget andet medlemsland, og
4. Om renten på langfristede obligationer ikke er for afvigende i forhold til renten i landene med den laveste inflation. Udgangspunktet er, at den lange obligationsrente højst må ligge 2 procentpoints over gennemsnittet for de højst 3 lande med den laveste inflationstakt.

Ifølge Artikel 3 i Protokollen (nr. 6) om konvergenskriterierne menes der med valutakursstabilitet, at et medlems-land skal have overholdt de normale udsvingsmargener i Det Europæiske Monetære Systems valutakursmekanisme (ERM) uden alvorlige spændinger i mindst de seneste 2 år før undersøgelsen. Medlemsstaten må især ikke i samme periode på eget initiativ have devalueret sin valutas bilaterale centralkurs over for en anden medlemsstats valuta. Den 2. august 1993 traf økonomi- og finansministrene og centralbankcheferne imidlertid beslutning om at udvide udsvingsbåndene for obligatorisk intervention indenfor ERM fra hhv +/- 2,25% og +/- 6% til +/- 15%, mens centralkurserne blev bevaret uændret. Erfaringerne siden da har vist, at det brede bånd har bidraget til en tilstrækkelig grad af valutakursstabilitet indenfor ERM. Det er derfor sandsynligt, at man ved vurderinger af et lands valutakursstabilitet vil erklære det nuværende brede bånd for det "normale udsvingsbånd".