Apples iPhone tabte markedsandel i 2023: Men er fortsat suveræn størst

Udgivet den 03-01-2024  |  kl. 15:08  |  

Apple fortsætter med at føre an med en suveræn stor markedsandel inden for den dyre del af smartphonemarkedet.

Inden for mobiltelefoner, der er prissat fra 600 dollar og opefter, havde Apple med sine iPhones i 2023 en global markedsandel på 71 pct.

Det viser en ny rapport fra Counterpoint Research, som blev offentliggjort tirsdag, skriver South China Morning Post.

Apples markedsandel er ifølge rapporten faldet fra 75 pct. i 2022 påvirket af, at Huawei udgav sine første nye 5G-smartphones siden oktober 2020.

Desuden har Samsung Electronics oplevet fremgang drevet af sin Galaxy S23-serie og selskabets seneste foldbare telefoner.

Samsungs markedsandel af premium-segmentet steg til 17 pct. fra 16 pct., og Huawai øgede sin markedsandel til 5 pct. fra 3 pct.

Herefter fulgte som nummer fire og fem Xiaomi og Oppe med andele på henholdsvis 2 og 1 pct.

Aktien i Apple falder i markedet onsdag med 0,5 pct. efter et fald på 3,6 pct. tirsdag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder