Obligationer/åbning: Vigende renter i tråd med international udvikling

Udgivet den 24-09-2024  |  kl. 08:33  |  

Der er let faldende renter på det danske obligationsmarked tirsdag, hvor de danske investorer læner sig op ad de udenlandske markeder.

Den danske tiårige statsobligationsrente åbner tirsdag i 2,05 pct. Det er 3 basispoint mindre end ved lukketid mandag.

Dagens finanskalender koncentrerer sig om de tyske IFO-indikatorer med forventningsindeks, og indeks for den nuværende situation.

Fra USA er der boligpriser, men man skal frem til sidste på eftermiddagen for at finde dagens vigtigste data: den amerikanske forbrugertillid.

Her ventes en mindre stigning i forbrugernes tillid, men hvis økonomerne tager fejl, kan det lægge pres på renten.

- Skulle de amerikanske forbrugeres humør dykke, kan det presse renterne ned, vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat tirsdag morgen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯  indblik❯ 

Seneste nyheder