Aquaporin Q1: Tredobler salget og gentager prognose trods udfordringer

Udgivet den 20-05-2022  |  kl. 08:11  |  
Arkiv: Foto

Vandrensningsfirmaet Aquaporin har aldrig solgt så meget som i første kvartal, hvor omsætningen blev mere end tredoblet.

7,1 mio. kr. solgte Aquaporin for i perioden, der også bød på et driftsunderskud på 27,4 mio. kr.

Året før tabte virksomheden, der i færd med at finde anvendelse for sin teknologi til rensning af vand, i alt 22,6 mio. kr. på driften i første kvartal.

Det fremgår af en kvartalsopdatering.

Årets første tre måneder er blevet brugt på at validere Aquaporins teknologi til forskellige anvendelser via pilottests, hedder det blandt andet i regnskabet.

Inden for forretningsområdet, drikkevand, var der gode fremskridt i produktudviklingen, og Aquaporin har nu prototyper klar.

For hele 2022 venter Aquaporin uændret en omsætning på 20-30 mio. kr., et EBITDA-resultat før særlige poster på minus 90-100 mio. kr. og et EBIT-resultat før særlige poster på minus 105-115 mio. kr.

Den senere tids inflation og flaskehalse inden for transport, mærkes dog også i Aquaporin.

- Vi regner med at mærke virkningen af det globale pres i forsyningskæden i de kommende kvartaler, efterhånden som priserne på råvarer til fremstilling af vores produkter og leveringstider øges.

- At arbejde med mange globale partnere kan desuden resultere i stigninger i logistik og transportudgifterne, skriver Aquaporin, der også kan stå over for en nedskrivning i forbindelse med sin beslutning om at stoppe transaktioner med Rusland.

Tabel for Aquaporins regnskab for første kvartal af 2022:

Mio. kr. Q1 2022 Q1 2021 FY 2021
Omsætning 7,1 2,2 8,9
EBITDA f.s.p. -22,9 -18,3 -74,8
EBIT f.s.p. -27,4 -22,6 -131,0

Aquaporins forventninger til 2022:

Mio. kr. Ved Q1 2022 Før Q1 2022
Omsætning 20-30 20-30
EBITDA før særlige poster minus 90-100 minus 90-100
EBIT før særlige poster minus 105-115 minus 105-115

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯