Arriva i bekneb for lokoførere

Udgivet den 27-01-2003  |  kl. 07:30  |  

Arriva har problemer med driften af den danske togtrafik på grund af mangel på personale og uddannelse. DSB vil ikke længere hjælpe, skriver Jyllands-Posten.

Hidtil har DSB beredvilligt stillet flere af sine lokomotivførere til rådighed, så konkurrenterne Arriva kunne få sat skub i togdriften, men nu står DSB af.

Formand for DSBs lokomotivpersonale Henrik Mortensen siger til Jyllands-Posten, at DSB har vist sig meget villig til at hjælpe, men at det nu er op til Arriva selv at klare sine problemer.

Arrivas adm. direktør Ernst Frendesen oplyser, at en lang række medarbejdere er på skolebænken, så der i løbet af de kommende måneder vil komme flere nye lokomotivførere.

Netop på grund af uddannelse og sygemeldinger har Arriva måttet aflyse en række afgange.

Arriva er en britisk ejet koncern, der som det første private selskab nogensinde skal drive dansk togdrift de næste otte år.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder