Asien: Blandet udvikling med tab i Tokyo og Singapore

Udgivet den 08-11-2023  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier ligger blandet onsdag, hvor stigninger i teknologisegmentet bliver opvejet af fald i råvareaktierne.

Analytikerne får ikke hjælp fra hverken rente- eller valutamarked, der begge ligger så godt som stille, mens Wall Street-futures peger på marginale kursfald oven på tirsdagens positive afslutning på tværs af de tre store indeks.

- Selv om vi fortsat ser modvind på kort sigt for aktier, mener vi, at betingelserne er på plads for positive samlede afkast over de næste seks til 12 måneder, siger Solita Marcelli fra UBS Global Wealth Management ifølge AFP.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,3 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer kursfald i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,1 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo fortsætter tirsdagens massive nedtur. Markedet åbnede med stigninger, men de blev vekslet til fald, efter at Bank of Japan-guvernør Kazuo Ueda udtalte, at stigende realløn ikke er et krav for centralbankens eventuelle beslutning om at ændre rentekurvekontrollen eller hæve renten.

Den japanske realløn er faldet i 18 måneder i træk ifølge opgørelsen fra september. Udsigterne for løninflationscyklus og realløn er to vigtige parametre i den japanske centralbanks beslutninger om pengepolitikken.

Nikkei 225 dykker 1,2 pct., og Topix-indekset falder 0,3 pct.

De kinesiske aktiemarkeder viser kun begrænsede om end positive takter onsdag. Bekymringer om globale rentestramninger opvejes af kinesiske myndigheders positive syn på verdens næststørste økonomi.

Hongkongs Hang Seng indeks øger 0,1 pct., og også Shanghai Composite-indekset og CSI 300-indekset stiger begge 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,2
Topix -0,3
Hongkongs Hang Seng +0,1
China Shanghai Composite +0,1
China CSI 300 +0,1
Taiwan Taiex +0,2
Sydkoreas Kospi -0,3
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI -1,4
Sydney ASX 200 +0,2

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:17 Nilfisk taber næsten 400 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
10:05 Tysk erhvervstillid lander højere end ventet i oktober
09:17 Aktier/åbning: Stigende spotrater sender Mærsk op - Nilfisk og Better Colletive i nedtur
09:11 Mærsk-aktierne springer op efter stigning i vigtigt rateindeks
08:53 Obligationer/åbning: Stilstand frem mod tyske tillidstal
08:46 Fragtskibsejer betaler 100 mio. dollar efter at have forårsaget brokollaps i Baltimore
08:45 Better Collective får sænket anbefaling hos Nordea - aktiehistorien er i limbo
08:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
08:25 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod ugentlig stigning på uro i Mellemøsten
08:18 FLSmidth-branchefælle ser stærk efterspørgsel på mineudstyr forsætte
08:02 Aktier/tendens: Nilfisk og Better Collective i krydsild i ventet rød handelsstart
07:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
06:56 Inflationen i Tokyo rammer under centralbankens målsætning for første gang i fem måneder
06:50 Obligationer/tendens: Stille start i vente - fokus rettes mod de tyske naboer
06:39 Valuta: Dollar viger fra tre måneders top
06:38 DSV får højere kursmål hos JPMorgan
06:35 Better Collective nedjusterer forventningerne - amerikanske partnere trækker ned
06:35 Nilfisk nedjusterer kraftigt efter sløjt tredje kvartal med negativ vækst
06:35 Belgisk centralbankchef ser diskussion om stor rentenedsættelse som malplaceret
06:34 Asien: Gode takter i kinesiske aktier mens der er fald i Tokyo