Asien: Positiv åbning vendt til kursfald

Udgivet den 14-05-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktieindeks åbnede i positivt territorium tirsdag morgen, men begejstringen er sivet ud af ballonen, mens usikkerheden om onsdagens amerikanske inflationsdata i form af forbrugerprisindekset, der kan få afgørende betydning for de amerikanske renter, er stigende.

- Investorerne venter tilsyneladende på morgendagens amerikanske forbrugerprisindeks, som kan sætte tonen for forventningerne til Federal Reserves lempelser over de kommende måneder, siger strateg Rodrigo Catril fra National Australia Bank i Sydney til AFP.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan ligger med en marginal stigning.

De amerikanske aktiefutures indikerer en mindre negativ åbning i New York med kursfald på 0,1-0,2 pct., når markedet starter senere på dagen.

I Tokyo er der en marginal positiv stemning.

Blandt de store aktier stiger Toyota 1,7 pct., og Sony Group øger 0,4 pct. forud for selskabets regnskab, der bliver offentliggjort efter lukketid.

Softbank Group falder 0,3 pct. efter et kraftigt reduceret nettotab for regnskabsåret, da den japanske investeringsgigant har kastet sig over kunstig intelligens-teknologier.

Det japanske regnskabsår sluttede med udgangen af marts.

Nikkei-indekset stiger 0,1 pct., mens Topix-indekset er så godt som uændret.

De kinesiske aktiemarkeder er mere forsigtige forud for første kvartalsregnskaber fra Tencent og Alibaba.

Tencents New York-noterede aktier steg ikke mindre end 11 pct. mandag, hvilket har givet bølgegang i de kinesisk teknologiaktier.

Alligevel lyder der advarende ord fra australske Pepperstone Group i Melbourne.

- Begge skal levere indtjening over konsensusresultater og komme med inspirerende estimater, da forventningerne er høje, siger Chris Weston fra Pepperstone.

Hang Seng-indekset viger 0,1 pct., Shanghai Composite-indekset falder 0,2 pct. og CSI 300 dykker 0,3 pct.

Taiex-indekset i Taipei stiger 0,2 pct., mens Kospi-indekset i Seoul dykker 0,1 pct. og Singapores Strait Times-indeks ligger med et minus på 0,1 pct.

Børsen i Sydney står til at lukke med et tab på 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,2
Topix -0,3
Hongkongs Hang Seng -0,1
China Shanghai Composite -0,2
China CSI 300 -0,3
Taiwan Taiex +0,2
Sydkoreas Kospi -0,1
Indiens BSE Sensex n/a
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 -0,4

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose