Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud

Udgivet den 19-09-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier rider på en massiv grøn bølge torsdag, hvor de japanske aktier er på himmelflugt og Hongkong følge godt med.

Stigningerne sker på baggrund af den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der onsdag aften skød en lempelsescyklus i gang med en rentereduktion på 50 basispoint med mere i vente.

Det sendte det brede amerikanske marked i svingninger med først en stærkt positiv effekt og siden en sivende nedgang, der lukkede Wall Street-markedet let negativt.

Men de amerikanske aktiefutures indikerer torsdag morgen stigninger på 0,6-1,4 pct., når markedet åbner i New York torsdag eftermiddag.

Federal Reserve justerede fremskrivningen af rentebilledet nedad sammenlignet med udsigterne ved det forrige møde i juli, og centralbankchef Jerome Powell understregede fleksibilitet.

- Vi omkalibrerer pengepolitikken over tid til et mere neutralt niveau. Og vi bevæger os i det tempo, som vi synes er passende, givet udviklingen i økonomien, sagde han på pressemødet efter rentemeddelelsen.

I Asien giver lavere amerikanske renter mere spillerum for de regionale centralbanker til at sænke de pengepolitiske renter, og især de nye markeder får glæde af muligheden for at understøtte væksten.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,3 pct.

I Tokyo er aktiemarkedet afhængig af valutakursen for yen, og her er der tale om en markant svækkelse.

Nikkei-indekset stiger 2,5 pct., og Topix-indekset øger 2,3 pct.

I Kina er det børsen i Hongkong, der lægger for. Hang Seng-indekset stieger 1,6 pct., mens Shanghai Composite-indekset og CSI 300-indekset stiger mere beskedne 0,6 pct. og 0,8 pct.

I Taipei øger Taiex-indekset 0,8 pct., og Singapores Strait Times-indeks ligger med et plus på 0,6 pct., mens Kospi-indekset i Seoul er eneste negative med et drop på 0,1 pct.

Sydneys ASX-indeks står til at lukke med en gevimst på 0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +2,2
Topix +2,1
Hongkongs Hang Seng +1,6
China Shanghai Composite +0,6
China CSI 300 +0,8
Taiwan Taiex +0,8
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI +0,6
Sydney ASX 200 +0,3

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem
11:19 Rater på containerfragt falder igen - ni uger med fald på stribe
10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag
06:34 NTG køber tysk logistikselskab for 424 mio. kr.
06:33 USA's centralbank ser nu lavere inflation i 2024
06:33 Federal Reserve sænker sin ledende rente for første gang siden 2020