ASML overrasker positivt på ordrer - Nyder godt af AI-boom
Den hollandske leverandør af udstyr til mikrochipproducenter ASML overrasker klart positivt med ordreindgangen i andet kvartal.
Boomet inden for AI driver efterspørgslen efter det hollandske firmas chipproducerende maskiner, skriver Bloomberg News.
Ordreindgangen var i andet kvartal på 5,57 mia. euro, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 4,41 mia. euro.
I de tre måneder omsatte ASML for 6,2 mia. euro sammenlignet med 5,3 mia. euro i samme periode sidste år, og nettoresultatet steg til 1578 mio. euro fra 1224 mio. euro.
I tredje kvartal venter selskabet en omsætning på 6,7-7,3 mia. euro, og for hele året fortsætter det med at vente en omsætning på niveau med 2023, "støttet af et stærkt andet halvår".
I regnskabet annoncerer ASML også et kvartalsudbytte på 1,52 euro per aktie.
Tirsdag faldt aktien 1,2 pct. til 977,80 euro.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›