Bank: Mere bankkonsolidering positivt for større banker

Udgivet den 22-06-2009  |  kl. 16:33  |  

Fionia Bank annoncerede i torsdags, at egenkapitalen på 760 mio. kr. var væk efter store tab på ejendomsinvesteringer.

 

Senere torsdag meddelte Spar Nord Bank og Nordea, at de er interesseret i at købe Fionia Banks omtrent 40 filialer og de sunde dele af den kollapsede bank.

Handelsbanken fastholder sin positive holdning til en investering i Danske Bank og Jyske Bank og sin negative holdning til en investering i Nordea og Sydbank, fremgår det af et nyt notat.

 

Med udsigt til en konsolidering blandt Danmarks 140 banker, forventer Handelsbanken større ændringer til de strukturelle filial-netværk. Hvis en af de større banker tidligere besluttede at lukke en filial, ville det sandsynligvis medføre, at de vil tabe kunder til en af de mindre lokale banker.

- Specielt de mindre banker har de seneste år været aggressive konkurrenter, hvilket har presset rentabiliteten ned hos de store banker. I takt med, at konkurrencen fra dette segment vil aftage, forventer vi, at de større banker vil hæve priserne og skære i  omkostningerne, skriver Handelsbanken.

Udgivet af: NPinvestordk