Boligsalg: Danskernes flyttevilje foruroligende lav

Udgivet den 29-10-2008  |  kl. 10:11  |  

En spritny beregning af danskernes såkaldte mobilitet, dvs. vilje til at flytte, viser at denne nu er på et historisk lavt niveau.

Værst ser det ud for ejerlejlighederne, hvor mobiliteten siden 1998 har udviklet sig fra en gennemsnitlig ejertid på 8,4 år til omtrent 18 år i dag. Tallet er udtryk for hvor længe ejeren bebor sin lejlighed før den sælges. Villaejernes mobilitet er på bare tre år gået fra 19,5 år til 27 års gennemsnitlig ejertid i dag.

- Tallene er et spejl af den øjeblikkelige situation på boligmarkedet, hvor det lave salg er en reel forhindring for mange, der gerne vil videre til f.eks. et nyt job i en anden del af landet, siger formand for EDC, Poul Erik Bech.

- Specielt i en tid med mangel på arbejdskraft er det vigtigt at sikre en høj mobilitet. Og så er det bekymrende, at vi netop nu ser den historisk laveste mobilitet.

Den lave mobilitet i ejerboligen øger samtidig presset på lejeboligsektoren, med en uhen-sigtsmæssig fordeling af boligerne til følge.

Poul Erik Bech opfordrer derfor politikerne til at se på initiativer der kan fremme mobiliteten. Det kan gøres uden at staten mister indtægter blot ved at omlægge afgifterne.

- Mobiliteten kan fremmes ved at man nedbringer omkostningerne i forbindelse med flytningen. Her tager staten sig jo godt betalt både i form af tinglysnings- og stempelafgifter. I alt tjener staten typisk mellem 30.000 og 70.000 kr. i hver eneste ejendomshandel.

EDC-formanden peger konkret på en graduering af stempelomkostningerne, således at mobiliteten stimuleres uden at staten mister indtægten:

- Som det er i dag, betaler alle samme afgift, uanset om man har boet 2 eller 30 år i boligen. Men den boligejer, der kun har boet 2 år i boligen, har i øjeblikket sjældent noget overskud ved handlen, og så gør 50.000 kr. til staten ondt. I modsætning hertil står den gældfri boligejer, deri gennemsnit i dag står tilbage med 2 mio. kr. Hvis man graduerer stempelafgiften, således at der ikke skal betales afgift de første 5 år af ejertiden mod en forhøjet afgift til de, der alligevel sælger med stort overskud efter eks. 20 års ejertid, øger man mobiliteten uden at det koster statskassen penge, siger Poul Erik Bech.

/csh

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:45 Europa/lukning: Stemingen blev værre som dagen skred frem
17:05 Onsdagens aktier: Handelsbekymring spændte ben for ny aktieoptur
17:02 Onsdagens obligationer: Renter i vejret efter udtalelser af ECB-direktør
16:29 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for femte dag i træk
16:16 Super Micro Computer fortsætter optur drevet af langsigtet vækstprognose
16:13 DFDS får skåret kursmålet mere end 25 pct. hos Carnegie
15:40 USA/åbning: Rød aktiestart i New York efter nye toldtrusler
15:21 Møns Banks investeringer i organisationen koster på bundlinjen
14:27 USA/tendens: Toldtrusler lægger en dæmper på investeringshumøret
14:24 Datingappen Bumble i stort formarkedsdyk: Svært at holde betalende kunder til
13:21 ECB-direktionsmedlem opfordrer til pause for eller enden på rentenedsættelser
12:58 Europa/aktier: Bekymring for handelskrig sætter sig i stemningen
12:21 Obligationer/middag: Renter stiger med udsigt til øgede forsvarsinvesteringer
12:09 Pandoras aktiekurs siver - analytikere ser gevinsthjemtagning som del af forklaring
11:47 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Novo trækker C25 op i årets højeste niveau
11:37 Philips-aktien i stor nedtur efter svage udsigter til det nye år
11:08 Ambu åbner for nye procedurer med CE-mærkning af endoskop
10:59 ALK's topchef om toldtrussel: Det er i småtingsafdelingen for os
09:50 Fransk NKT-rival kommer godt fra land efter regnskab
09:36 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA