Boligsalget i sidste uge var lavere end sidste år og højere end normalt

Udgivet den 23-08-2021  |  kl. 17:00  |  

Ejerlejligheder. Foto: Boligsiden

Efter nogle sløve sommerferieuger er boligmarkedet for alvor kommet op i gear igen i august. Nye ugetal fra Boligsiden viser i hvert fald, at der bliver solgt flere boliger end tidligere på sommeren.

Den udvikling går godt i spænd med det, vi kender fra årene før corona. Dog er salget på et lidt højere niveau end normalt.

"Der bliver solgt flere boliger nu, end der gjorde i løbet af sommerferien. Det er helt normalt. Til gengæld er salgstallene noget lavere end sidste år, hvor der på det her tidspunkt af året var ekstraordinært meget gang i den på boligmarkedet. Det er også meget normalt. I det hele taget er der rigtig meget i udviklingen på boligmarkedet, der er, som det var i tiden før corona. Det der adskiller sig lige nu er, at antallet af handler er en smule højere end tidligere," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Udbud stiger igen

I takt med den mere normale udvikling i antallet af handler, er udbuddet også begyndt at stige igen. Faktisk er det steget i 17 af de seneste 18 uger, så der nu er mere end 41.200 boliger til salg på Boligsiden.

"De dramatiske fald i udbuddet stoppede i virkeligheden allerede for et halvt år siden, hvor udbuddet var stort set ens fra uge til uge i perioden mellem vinterferien og påsken. Siden er udbuddet steget stille og roligt, og det har givet køberne flere valgmuligheder," siger Birgit Daetz.

I en historisk kontekst er udbuddet imidlertid fortsat lavt. Der er cirka 10.000 færre boliger til salg sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, og udbuddet er fortsat lavere end ved årsskiftet.

"Vi er ved at være ved den tid på året, hvor udbuddet typisk begynder at falde. Nu er spørgsmålet så, om vi kommer til at se den normale udvikling med faldende udbudstal, eller om udbuddet kan fortsætte med at stige som konsekvens af det lidt lavere antal af bolighandler," siger Birgit Daetz.

The post Boligsalget i sidste uge var lavere end sidste år og højere end normalt first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose