B&O's tro på vækst på toplinjen knuses af økonomisk nedtur

Udgivet den 18-03-2024  |  kl. 09:06  |  
Arkiv: Foto

(Retter tidligere prognose for salgsvækst til den lave ende af 0-9 pct. i tredje afsnit. Tidligere fremgik det, at det var 0-6 pct.)

Bang & Olufsen nedjusterer forventningerne til toplinjen i 2023/24. Det sker med henvisning til udfordrende makroøkonomiske forhold på selskabets væsentligste markeder i Europa, hvor Bang & Olufsen ikke har set den forventede forbedring.

Også den kinesiske økonomi har skuffet Struer-koncernen.

B&O venter derfor nu en negativ vækst i omsætningen i lokal valuta. Mere specifikt ventes et toplinjevæksten at lande på -5 til -8 pct. Tidligere var der der ventet en fremgang i den lave ende på 0-9 pct.

Driftsmarginen, EBIT, før særlige poster ventes nu at blive mellem 0-2 pct. mod tidligere 0-6 pct.

FORBEDRET MARGIN I TREDJE KVARTAL

I tredje kvartal, der løb til og med februar, havde B&O en EBIT-margin før særlige poster på 1,8 pct. mod minus 6,8 pct. i samme periode året før. Omsætningen faldt med 2 pct. i lokal valuta til 614 mio. kr.

- Vi forbedrer vores lønsomhed og robusthed, mens vi gør fremskridt med vores strategiske transition henimod omsætning med højere margin. Vi ser dog ikke den forventede forbedring af makroøkonomiske forhold i nogle af vores væsentligste markeder i Europa og i vores største enkelte marked, Kina. Dette påvirker vores salg og er de primære årsager til, at vi justerer forventningerne til omsætningen for regnskabsåret, siger administrerende direktør Kristian Teär ifølge meddelelsen.

Han peger dog på, at bruttomarginen er i bedring. Den landede på 53,2 pct. i tredje kvartal og blev forbedret med 9,6 pct.point.

Bang & Olufsen lykkedes dermed med at have overskud også målt på driften før særlige poster, der landede på 11 mio. kr. mod et minus på 43 mio. kr. i samme periode året før.

De frie pengestrømme blev 5 mio. kr. i tredje kvartal.

For hele året venter Bang & Olufsen nu frie pengestrømme mellem -50 og +10 mio. kr. mod tidligere i den lave ende af -50 til +100 mio. kr.

Forventningerne fordrer, at at der ikke sker en forværring af markedssituationen i Kina, Europa og USA.

B&O offentliggør endeligt kvartalsregnskab den 10. april.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Profit warning❯  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose