Capinordic nedjusterer Brdr Hartmann til Sælg

Udgivet den 17-11-2006  |  kl. 10:23  |  

Capinordic Bank har idag nedjusteret Brdr. Hartmann til Sælg fra tidligere Hold, fremgår det af en kommentar.

Brdr. Hartmann aflægger regnskab for 3. kvartal torsdag den 23. november.

Banken vurderer at der fortsat vil være omkostninger til indkøring af ny teknologi i industriemballage samt et betydeligt EBIT-underskud i Nordamerika på ca. 10 mio. kr. Fokus i regnskabet vil især rettes mod en øget salgsvolumen i Nordamerika samt eventuelle oplysninger vedrørende det forestående salg af aktiviteterne i Sydamerika.

- Vi anbefaler Sælg med kursmål 206 og afventer flere afklaringer mht. den nye ledelses valgte strategi, udviklingen i Nordamerika samt tidshorisonten og salgs-prisen i Sydamerika, skriver Capinordic.

Udgivet af: NPinvestordk