Carlsberg opruster inden for salg og markedsføring

Udgivet den 27-09-2004  |  kl. 09:08  |  

Med henblik på at lede Carlsbergs opbygning af ekspertise indenfor salg og markedsføring og sikre koncernens fortsatte organiske vækst udnævnes Alex Myers (41) pr.1. januar 2005 til Senior Vice President med ansvar for Carlsberg-gruppens internationale marketing- og salgsaktiviteter.

Alex Myers har i de sidste 4 år haft det overordnede ansvar for Carlsberg-gruppens internationale marketingaktiviteter og sponsorships, med speciel fokus på væksten af Carlsberg-mærket globalt. Han overtager fra ovenstående dato også ansvaret for Carlsberg-gruppens internationale salgsprojekter fra Jørn Tolstrup Rohde, der i august tiltrådte som administrerende direktør for Carlsberg Danmark.

Desuden udnævnes Kasper Madsen (42) pr. 1. januar 2005 til Senior Vice President med direkte ansvar for produktionen i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland, Schweiz, Italien og Polen samt ansvar for koordineringen af Carlsberg-gruppens øvrige produktion. Endvidere har han ansvaret for gruppens fælles indkøbsfunktion samt for kvalitetskontrol hos alle Carlsbergs samarbejdspartnere.

Kasper Madsen har de sidste to år været ansvarlig for at effektivisere Carlsbergs produktionsenheder i ind- og udland. Han var tidligere produktionsdirektør i England, Malaysia og Thailand.

Nuværende Senior Vice President med ansvar for Tyskland samt Central- og Østeuropa, Bjørn Wiggen, har ønsket at fratræde sin stilling i Carlsberg den 15. december 2004. Han har besluttet efter 3 år i Carlsberg at vende tilbage til Norge til en stilling i Orkla-koncernen.

Bjørn Wiggen var administrerende direktør i Carlsbergs norske bryggeri, Ringnes, før han blev Senior Vice President i Carlsberg-gruppen. Han har i sin tid i Carlsberg bl.a. været ansvarlig for den i 2002 gennemførte turnaround af Carlsbergs tyrkiske selskab og ledet opbygningen af selskaberne i Polen og på Balkan. Bjørn Wiggen har ydet et betydeligt bidrag til Carlsbergs positive udvikling, i den tid han har været i gruppen.

Executive Vice President, Paul Bergqvist, overtager Bjørn Wiggens arbejdsopgaver sammen med sine øvrige ansvarsområder, som omfatter primært M&A og Business Development samt BBH.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:30 Mærsks fald på mere end 6 pct. er en hård reaktion vurderer chefhandler
09:20 Aktier/åbning: Mærsk får store klø efter afblæst havnestrejke i rød åbning
08:56 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:53 Carnegie ser potentiale på over 20 pct. i Ambu-aktien og løfter anbefalingen til "køb"
08:45 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger med europæisk detailsalg i fokus
08:43 Bavarian/Nordnet: Aktietilbagekøb kan stabilisere og understøtte aktien
08:39 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:22 Aktier/tendens: Mærsk i negativt fokus efter afblæst havnestrejke
08:12 Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram for 150 mio. kr.
07:55 Aktier/Sydbank: Danske selskabers globale fodaftryk skærmer mod Trumps toldtrussel
07:49 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:37 Kinesisk inflation slutter året tæt på nul trods stimulus
07:24 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:16 Obligationer/tendens: Lette rentefald i vente med fokus på det europæiske detailsalg
07:12 Mærsks asiatiske konkurrenter får en over snuden torsdag
06:42 Råvarer: Oliepriserne presses ned af stigende brændstoflagre i USA
06:38 Asien: Aktier falder let i forsigtigt marked med fokus på Kina og amerikanske jobtal
06:36 USA/T-bond: Små rentebevægelser før fredagens vigtige jobrapport
06:35 USA/lukning: Ujævn handel endt med beskedent plus - Meta tyngede - Eli Lilly løftede
06:34 Centralbankchefer ønskede "forsigtig" pengepolitik den kommende tid