ChemoMetec venter fremgang i det nye år

Udgivet den 21-09-2011  |  kl. 13:05  |  

ChemoMetec er i dag kommet med årsregnskab.

- ChemoMetec har formået at udvikle en række produkter, som har skabt en højere standard inden for celletælling. Med NC-3000 er denne standard yderligere forbedret. Kunderne efterspørger nu også tillægsprodukter, som imødekommer behovet for at foretage kundedefinerede assays. Vi har allerede udviklet FlexiCyte som tillægsprodukt til NC-3000, og vi har flere spændende produkter på vej. Den forestående lancering af NC-200 og NC-250 vil understøtte vores position som en innovativ aktør i markedet., siger administrerende direktør Martin Glensbjerg.

Selskabet opnåede i regnskabsåret 2010/11 en vækst i omsætningen på 14,2% i forhold til 2009/10, idet omsætningen steg fra DKK 32,6 mio. til DKK 37,2 mio.

ChemoMetec opnåede i regnskabsåret 2010/11 et resultat af primær drift (EBIT) på DKK 0,8 mio. mod et negativt driftsresultat i 2009/10 på DKK -1,6 mio. Det forbedrede driftsresultatskyldes primært den øgede omsætning.

Årets resultat blev et overskud på DKK 0,1 mio. mod et underskud på DKK 3,7 mio. året før.

ChemoMetec forventer i regnskabsåret 2011/12 at opnå en omsætning i intervallet DKK 42-44 mio. og et driftsresultat, EBIT, i intervallet DKK 1-3 mio.

ChemoMetec forventer i 2011/12 at investere omkring DKK 8-11 mio. i produktudvikling, produktionsanlæg og immaterielle rettigheder.

 

Udgivet af: NPinvestordk