Chr. Hansen køber op for knap 1,3 mia. - sløjfer udbytte

Udgivet den 14-01-2016  |  kl. 06:35  |  

Chr. Hansen har indgået aftale om køb af amerikanske NPC Physiology Holding og Guardian Food for 185 mio. dollar, eller næsten 1,3 mia. kr. Sælger er Halifax Group-selskabet NPC Guardian Holding.

Opkøbet finansieres af ingredienskoncernens egne midler og eksisterende kreditfaciliteter, men betyder, at udbyttet sløjfes, ligesom bestyrelsen heller ikke agter at gennemføre aktietilbagekøb i 2015/16, oplyser Chr. Hansen i en meddelelse.

Med købet udvider Chr. Hansen sin forretning inden for mikrobielle løsninger til husdyrindustrien.

NPC omsatte sidste år for 41 mio. dollar og nåede et driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 10 mio. dollar.

Købsprisen, der er udregnet inklusive gæld, svarer til 15,9 gange driftsresultatet baseret på estimater for hele 2016 før indregning af synergier.

- En af ambitionerne i vores Natures No. 1 strategi er at udvide vores nuværende forretning inden for mikrobielle løsninger til animal health. Med dette opkøb udvider vi vores platform inden for probiotika, som hjælper landmændene med at forbedre produktiviteten og sundheden for deres dyr ad naturlig vej, siger Cees de Jong, administrerende direktør i Chr. Hansen, ifølge meddelelsen.

Købet supplerer Chr. Hansens nuværende forretning inden for mikrobielle løsninger til den amerikanske husdyrindustri, idet selskabet får adgang til kødkvægssegmentet.

Dermed giver opkøbet også anledning til flere synergier, oplyser ingredienskoncernen. Det gælder eksempelvis muligheden for krydssalg, forbedring af supply chain samt innovation.

Synergierne ventes opnået inden for de kommende to år.

Forventningerne til indeværende regnskabsår 2015/16 om en organisk vækst på 8-10 pct. og en EBIT-margin på over 27,1 pct. påvirkes ikke af købet.

Cirka 6 mio. euro i engangsomkostninger i forbindelse med transaktionen indregnes dog under særlige poster i 2015/16. I 2016/17 ventes opkøbet at bidrage positivt til Chr. Hansens resultatet per aktie.

Opkøbet af NPC er afhængig af relevante myndighedsgodkendelser og ventes afsluttet i første kvartal af 2016.

Koncernens samlede nettorentebærende gæld ventes som følge af handelen at stige til omkring 1,8 gange EBITDA ultimo dette regnskabsår.

Chr. Hansen kommer med regnskab for første kvartal torsdag morgen.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

11:28 Ledelse og markedet er enig: Flot kvartalsregnskab fra FLSmidth
11:06 MT Højgaard/CEO: Robust år i et marked tynget af geopolitik og renteusikkerheder
11:01 ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram
10:28 DAB leverer historisk overskud i 2024: Strategiskift vil påvirke i fremtiden
10:15 NNIT har vasket tavlen ren i 2025: Danske Bank er positiv men sænker kursmål
10:01 Sydbank får løftet kursmålet hos Danske Bank: Ser mulighed for købstilbud
09:55 Nilfisk-topchef håber på trendskifte på vanskeligt amerikansk marked
09:42 Cbrain vil stille skarpt på udlandet: Ændrede vækstambitioner straffes på børsen
09:28 FLSmidths finansdirektør ser fordele ved Trump - både for Mining og Cement
09:13 Aktier/åbning: ISS og Zealand tager top og bund efter regnskab i grønt eliteindeks
09:12 Zealand Pharma sætter op mod 2,5 mia. kr. af til driften i 2025
08:53 Zealand Pharma har speederen i bund: Nye studier følger år med "fantastiske data"
08:35 Obligationer/åbning: Marginalt rentefald i den tidlige handel
08:34 ISS overrasker markedet med stort tilbagekøbsprogram
08:33 Aktier/tendens: ISS, Nilfisk og FLSmidth i fokus efter regnskaber
08:14 KORR: Airbus skuffer en smule med udsigten til flyleveringer i 2025
08:12 Zealand-topchef ser større sandsynlighed for partnerskab med selskabets kronjuvel i 2025 end ikke
07:40 FLSmidth leverer opløftende prognose for 2025
07:19 Råvarer: Oliepriserne falder efter stigning i råolielagre og på negativ stemning
06:55 Airbus skuffer med udsigten til flyleveringer i 2025