Chr. Hansen: Ole Andersen stopper som bestyrelsesformand

Udgivet den 15-10-2018  |  kl. 08:36  |  
Arkiv: Foto

Ole Andersen trækker sig, så Chr. Hansen skal have en ny bestyrelsesformand ved den kommende generalforsamling.

Det fortæller Chr. Hansen i en meddelelse oven på mandagens årsregnskab for 2017/18.

Ny formand ventes at blive den nuværende næstformand, franske Dominique Reiniche. Hun har siddet i bestyrelsen siden 2013 og været næstformand siden 2015. Hendes erhvervskarriere førte hende blandt andet gennem Procter & Gamble og Kraft Jacobs Suchard til Coca-Cola, hvor hun i en årrække havde ansvar for Europa.

Ole Andersen har været bestyrelsesformand i Chr. Hansen siden 2010. Han er også formand for bestyrelsen i Danske Bank og Bang & Olufsen. Førstnævnte post ventes han dog at opgive inden længe i kølvandet på bankens store hvidvaskskandale.

- Jeg har nu været bestyrelsesformand i næsten ni år, og med Mauricio Graber godt etableret i rollen som Chr. Hansens nye administrerede direktør føler jeg, at det er et oplagt tidspunkt at give stafetten videre på, udtaler Ole Andersen i meddelelsen.

Chr. Hansens bestyrelse arbejder på at nominere et nyt medlem som erstatning for Ole Andersen til generalforsamlingen, der afholdes 29. november 2018.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
16:40:01

 
5,00%
 
16:40:01

 
4,89%
 
16:40:01

 
3,59%
 
16:40:01

 
2,29%
 
16:40:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder