Computerworld: Forbrugerombudsmand stopper mobilpakke
København--26. november--NetPosten--Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen vil sætte en stopper for den pakke med mobiltelefon, fjernsyn, videofilm og slik, som mobilselskabet Debitel og mobiltelefonforhandleren TeleRingen markedsfører. Det skriver Computerworld torsdag. Den samlede pris er 799 kroner plus abonnement til Debitel.
Forbrugerombudsmanden skriver i et brev til Debitel og TeleRingen, at pakken overtræder reglerne om tilgift. De regler fastslår blandt andet, at der skal være sammenhæng mellem hovedydelsen - mobiltelefon og abonnement - og tilgiften. Desuden skal hovedydelsen også udgøre hovedparten af prisen, mens tilgiften kan skal kræve symbolsk betaling. Endelig skal produkterne kunne købes hver for sig til den pris, de indgår i kombinationen med.
De betingelser er ikke overholdt, når Debitel og TeleRingen sælger mobiltelefon og farve-tv for 799 kroner, vurderer Hagen Jørgensen.