DAB opjusterer forventningerne til basisindtjeningen

Danske Andelskassers Bank (DAB) opjusterer forventningerne til hele 2022 og venter nu en basisindtjening på 120-140 mio. kr. mod tidligere ventet 110-130 mio. kr.
Baggrunden er en fortsat positiv udvikling i bankens "væsentligste forretningsområder," oplyser DAB.
Prognosen for nettooverskuddet fastholdes på 80-140 mio. kr. på grund af "det generelle risikobillede i banken."
- Det er dejligt at opleve, at aktivitetsniveauet fortsætter inden for flere af bankens væsentligste forretningsråder. Resultatet af dette ses i den fortsat positive udvikling i bankens basisindtjening, siger Jan Pedersen, der er administrerende direktør hos DAB, i en meddelelse.
- Samtidig med at vi glædes over dette, er vi meget opmærksomme på, hvordan risikobilledet udvikler sig generelt i banken, men også hvordan vores kunder bliver påvirket af de mange forskellige usikkerhedsfaktorer, fortsætter han.
.\\˙ MarketWire
Tags: Profit warning❯ Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1166
- næste ›