Daiwa: Ikke udsigt til amerikansk renteforhøjelse før Asien-krisen er overstået

Udgivet den 22-12-1997  |  kl. 12:18  |  

London--22. september--NetPosten--Den japanske investeringsbank Daiwa vurderer, at den amerikanske centralbank, Fed, under den nuværende krise i Asien ikke har behov for at stramme den amerikanske pengepolitik. Dermed er der først udsigt til en renteforhøjelse på det kommende FOMC-møde til februar. Denne sikkerhed er med til at støtte køb af amerikanske obligationer.

Krisen i Asien ændrer dog ikke ved det forhold, at de fundamentale økonomiske forhold i USA fortsat peger i retning af høj vækst. I 1998 ventes væksten at ligge over på 2,5 pct., men obligationerne klarer sig godt. Udover visheden om, at Fed ikke ændrer renten før februar, går flere investorer med positioner i papirer denomineret i yen over i dollar-papirer. Hermed øges presset på yen, som fortsat ventes at blive svækket over for dollar, hvilket ligeledes taler for at sælge japanske obligationer. Yen ventes at kunne blive svækket fra nuværende 130 yen pr. dollar til 135 dollar, før der interveneres på markedet. Dermed ligger det amerikanske marked til at outperforme på kort sigte.

Udgivet af: NPinvestordk