Danmark/Jyske: Nedjusterer vækstskøn for efter nedgearing i Europa

Udgivet den 28-06-2018  |  kl. 11:24  |  

Den danske økonomi er i fin form, men den begynder langsomt at komme ned i gear, og det er særligt manglen på arbejdskraft, der i sidste ende vil sætte gang i den mere negative tendens.

Sådan lyder det i en ny prognose for dansk økonomi fra Jyske Bank torsdag, der sænker forventningerne til udviklingen i det danske bruttonationalprodukt (BNP) i år.

Banken forventer nu, at BNP-væksten vil lande på 1,1 pct. i 2018, mens den tidligere ventede en vækst på 1,4 pct. 2019-forventningen om en vækst på 1,5 pct. er uændret.

- Nedjusteringen skal ses i lyset af den lidt overraskende nedgearing i euroland i første del af 2018. Overordnet set lægger vi således op til en blød landing for dansk økonomi, som knap nok når at starte i 2019. Vi ser således ikke en brat konjunkturnedgang som det mest sandsynlige. Men der er naturligvis nogle væsentlige risikoelementer, skriver Niels Rønholt, der er cheføkonom hos Jyske Bank, og henviser blandt andet til handelskonflikten med USA i spidsen.

Derudover peger han på, at både boligmarkeder og finansmarkeder er "pumpet godt op" af den lempelige pengepolitik, der har været ført af en lang række centralbanker. Også en pludselig eskalering i manglen på arbejdskraft udgør også en risiko for økonomien.

- Manglen på hænder i dansk økonomi er fortsat ikke på niveau med den ekstreme situation i midten af 00'erne lige inden i finanskrisen, men det er sandsynligt, at problemet vokser sig større i de kommende år. Samtidig ser vi det samme billede på arbejdsmarkederne i mange af de vestlige økonomier, herunder især i USA, Tyskland og Japan, skriver Niels Rønholt, der dog forventer, at opsvinget i dansk økonomi stadig har et eller to år mere at give af.

- Og måske kan det fortsætte endnu længere, hvis antallet af kvalificerede hænder på arbejdsmarkedet fortsætter med at stige. Men det er langt fra sikkert, at det sker. Og heller ikke i udlandet har man uendelige opsving, fremgår det af prognosen.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,38%
 
09:11:01

 
6,77%
 
09:11:01

 
3,87%
 
09:11:01

 
3,46%
 
09:11:01

 
1,50%
 
09:11:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder