Dansk aktie stiger 1000 pct
D/S Orion har gjort det umulige, i hvert fald på det danske aktiemarked. Aktien er nu steget ikke mindre end 1000 pct. på bare tre uger.
Den 8. januar noteredes aktien i kurs 10, og siden er den steget til kurs 110 - et kurshop på 1000 pct. Markedsværdien på selskabet er nu steget til ca. 300 mio. kr.
D/S Orion ejer et par skibe, der tager sig af transport og servicering af off-shore vindmøller.
- Der er nogen, der har lagt et bud ind på deres skibe, og det er derfor aktien stiger så meget i øjeblikket, forklarer en analytiker.