Danske Bank: Vi tegnede forsikringsdækninger hos AIG - der har ikke fundet udbetaling sted

Udgivet den 09-03-2009  |  kl. 07:37  |  

Wall Street Journal bringer sønddag en artikel, der nævner en række europæiske banker, der skulle have mellemværende med den amerikanske forsikringskoncern AIG. Danske Banks navn fremgår af denne liste.

- Årsagen hertil er, at Danske Bank i 2005 og 2007 tegnede forsikringsdækninger for ca. en tredjedel af den danske realkreditlåneportefølje gennem blandt andre AIG. Forsikringen fungerer som katastrofeafdækning og dækker Danske Banks kredittab i tilfælde af ekstremt høje tab på de forsikrede realkreditlån, skriver Danske Bank i en pressemeddelelse søndag.

- Banken betaler løbende forsikringspræmie. Forsikringen er i kraft i de underliggende låns restløbetid, men kan opsiges i 2010. Der har ikke fundet udbetaling sted under forsikringspolicen, men AIG har stillet kontant sikkerhed for sin forpligtelse i henhold til forsikringsaftalen. Sikkerhedsstillelsen andrager ca. 200 mio. dollar.

Se også: "Danske Bank fik hjælp af USA".
http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1032445

Udgivet af: NPinvestordk