Delårsrapport for 1. halvår 2024

Udgivet den 15-08-2024  |  kl. 07:43  |  

Bestyrelsen for Tivoli A/S har den 15. august 2024 behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2024.

Resultat for perioden 1. januar - 30. juni 2024 er i hovedtræk:

En nettoomsætning på 455,3 mio. kr. mod 416,0 mio. kr. sidste år (+9%).Et resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på -6,3 mio. kr. mod -16,0 mio. kr. sidste år.Et resultat før skat på -63,5 mio. kr. mod -74,7 mio. kr. sidste år.Et besøgstal på 1.391.000 mod 1.257.000 sidste år (+10%).


"Tivolis halvårsregnskab vidner om, at det overvejende er lykkedes at kompensere for eksterne usikkerheder og skabe større stabilitet i forretningen. Sommersæsonen har været præget af regnfuldt og ustadigt vejr, hvilket påvirker gæsteantallet negativt. Samtidig mærkes det, at gæster fra de to største nærmarkeder Sverige og Norge ikke besøger haven i samme omfang som tidligere grundet deres fortsat svækkede økonomi. Tivoli har formået at tiltrække gæster fra andre markeder, gæsterne har benyttet sig af Tivolis varierede udbud. Og det er lykkedes at holde omkostningsbasen i ro. Vi er godt tilfredse med, at vi derfor kan fastholde resultatforventningerne og samtidigt levere den bedste resultatmæssige sommer i Tivolis historie på trods af det ustabile sommervejr. Tivoli påbegynder nu den største investering i et forlystelsesområde i Tivolis historie, når en total ombygning af det nuværende Asien-område med nyudviklet scenografi og forlystelsesoplevelser starter efter sommeren. Dette er en af flere større investeringer de kommende år, der skal medvirke til at sikre Tivoli for fremtiden." udtaler adm. direktør, Susanne Mørch Koch.


Forventninger til 2024 (uændret)
Tivoli har haft et godt første halvår af 2024, hvor både gæstetal og resultater lever op til forventningerne for perioden. Sommeren har resulteret i færre gæster end oprindelig forventet grundet vejret, men det er alligevel lykkedes at levere den resultatmæssigt bedste sommer i Tivolis historie. Tivoli fastholder på den baggrund de seneste udmeldte forventninger, hvilket betyder en omsætning i niveauet 1.200 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 110 mio. kr.

Ændring til bestyrelsen
Gregers Wedell-Wedellsborg fratræder, som tidligere meddelt, som næstformand og udtræder af bestyrelsen i Tivoli A/S med virkning fra dags dato. Bestyrelsen konstitueres med Claus Gregersen som ny næstformand.

Med venlig hilsen

Tom Knutzen                Susanne Mørch Koch
Bestyrelsesformand      Adm. direktør


Kontaktperson: Pressechef, Torben Plank tlf. 22237440 / tpl@tivoli.dk

Vedhæftede filer

Tivoli AS - 2. kvartal 2024 Tivoli AS - Fondsbørsmeddelelse nr 8 - Delårsrapport for 1. halvår 2024

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:13 Aktier/åbning: Pres på Novo og Mærsk trækker C25 i rødt - Matas belønnes for opjustering
08:58 Obligationer/åbning: Lille rentefald efter overraskende dyk i fransk inflation
08:54 ISS-rivalen Sodexo fastholder forventninger efter "ventet" blød start på året
08:50 Fransk inflation mindre end ventet i december
08:40 Kinesisk Mærsk-konkurrent er sortlistet i USA - men betydningen nedtones
08:08 Storbank ser Vestas levere over 22 mia. kr. i frie pengestrømme over tre år
08:02 Danmark: Ledigheden holdt niveau i november
07:56 Aktier/tendens: Skårede kursmål kan presse Vestas og Rockwool på ventet sur dag
07:39 Bioporto ser bedre 2024-driftsresultat end ventet
07:33 Råvarer: Oliepriser rykker sig sidelæns mens USA's præsident Biden forbyder olieboringer
07:00 Obligationer/tendens: Europæisk inflation og tilstandsrapport fra USA tager opmærksomhed
06:43 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tirsdag over en bred kam
06:43 Asien: Japanske aktier nyder godt af stigende renter og Toyota-fremgang mens Kina lider-NY
06:34 Fed-chefer ser fortsat kamp mod inflationen
06:34 Vestas får trimmet kursmålet til 220 kr. fra 235 kr. hos Citi
06:34 Rockwool får sænket kursmålet til 3300 kr. fra 3800 kr.
06:34 Tryg har hjulpet dobbelt så mange bilister som på en normal vinterdag
06:34 ISS ejer mere end 5 pct. af egne aktier
06:34 Bioporto ser bedre 2024-bundlinje end ventet
06:32 Asien: Japanske aktier nyder godt af stigende renter og Toyota-fremgang mens Kina lider