Demant/Sydbank: Regnskab indeholdt både plusser og minusser - aktien vil følge markedet

Udgivet den 06-02-2024  |  kl. 08:57  |  
Arkiv: Foto

Demants regnskab for andet halvår 2023 indeholdt både plusser og minusser, når man sammenholder med forhåndsforventningerne.

Kombineret med en godkendt prognose for 2024 vil det formentlig give en relativt afdæmpet aktiereaktion, når børsen åbner tirsdag morgen, lyder det fra Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank.

- Der er både plusser og minusser i det her regnskab. Aktiekursen skal nok ikke afvige ret meget i forhold til det brede marked, siger han til MarketWire.

Skæver man til de overordnede resultater, endte driftsresultatet hos Demant lidt undre konsensus, mens toplinjen var nogenlunde på linje med det ventede.

- Det ser værst ud for Communications, men til gengæld kom Hearing Healthcare fornuftigt ud af 2023. Jeg bider især mærke i en god afslutning fra Hearing Care, siger Søren Løntoft Hansen.

- Så overordnet er det fornuftigt på toplinjen, men der er et EBIT en smule under det ventede og i den nedre del af Demants egen prognose, som dog bliver indfriet, fortsætter han.

Et vigtigt element er også Demants evne til at generere pengestrømme. Det har været rigtig godt gennem 2023 og er blandt andet baggrunden for, at selskabet sideløbende med en stor lancering og gældsnedbringelse kan købe egne aktier tilbage for forventeligt mere end 2 mia. kr. i år.

- De meget stærke pengestrømme i andet halvår giver et godt afsæt til aktietilbagekøb i 2024, siger Søren Løntoft Hansen.

Demant omsatte i andet halvår for 11.288 mio. kr., mens analytikerne inden regnskabet havde ventet 11.296 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Demant selv.

Den organiske vækst var 11 pct. mod ventet 11,7 pct., og driftsresultatet før renter og skat (EBIT) blev 2134 mio. kr. mod konsensusforventningen 2162 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:10 Mandagens aktier: Demant trukket ned i stille marked af negativt nyt fra USA
16:53 Danske WSA fortsætter med at levere høreapparater til den amerikanske kæde Costco
16:46 Bioporto indgår aftale med Beckman Coulter om distribution
16:18 Novo Nordisk er for langsomme til at udvide produktionen mener østrigsk finanshus
15:18 Zealand Pharma og Sanofi kunne være perfekt match mener analytikere
14:59 Kriseramte Boeing vil rejse milliarder for at tilbagebetale gæld
14:44 USA/åbning: Børserne i New York indleder ugen i plus og parat til et par hektiske uger
14:09 Baltic Dry-indekset falder for 10. dag i træk
14:04 Cbrain nedjusterer forventningerne til 2024 på grund af nølende kunder
13:44 Europa/aktier: Lavere oliepriser trækker energien ud af europæisk aktieindeks
13:15 USA/aktier: Optimismen intakt frem mod megaregnskaber senere på ugen
13:05 Trumps mediekoncern går til vejrs i forventning om valgsejr
12:56 Boeing vil rejse knap 19 mia. dollar for at holde kreditbureauerne fra døren
12:14 Obligationer/middag: Morgenhandlens stejle rentestigning mere end udlignet
11:46 Volkswagen vil lukke fabrikker og skære 10 pct. af medarbejdernes løn
11:41 Demant- og GN falder med udsigt til Sonovas comeback hos stor kæde i USA
11:39 Aktier/middag: Stilhed før storm med DSV i førerposition
11:24 Torm får sænket kursmålet med over 15 pct. hos børshus
11:07 Sydbank sænker renten på boliglån og på udvalgte indlånskonti
09:18 Philips i kæmpedyk efter skåret salgsprognose for året