Sydbank sænker renten på boliglån og på udvalgte indlånskonti

Udgivet den 28-10-2024  |  kl. 11:07  |  

Efter Nationalbankens seneste rentenedsættelse 18. oktober på 25 basispoint sænker Sydbank renten på lån til køb af ny bolig.

Rentespændende på boliglån generelt sænkes også et nøk, mens kunderne også må se renterne falde på forskellige typer af indlån.

På produktet Sydbank Boligkøb sænkes renten med 25 basispoint for de kunder, der allerede har et Sydbank Boligkøb, og det rentespænd, der møder nye kunder.

- Vi oprettede lånet for at hjælpe vores privatkunder godt ind på boligmarkedet og på de bedste vilkår, så derfor reagerer vi selvfølgelig på Nationalbankens seneste rentenedsættelse og sætter også renten på Sydbank Boligkøb ned, siger Steen Sandager, områdedirektør Privat og Private Banking.

- Vi ved, at mange førstegangskøbere må supplere realkreditlån med et banklån for at få en fod indenfor på boligmarkedet, så Sydbank Boligkøb er særligt en håndsrækning til dem - men det er en god mulighed for alle, der står overfor at købe ny bolig, tilføjer han.

Justeringen betyder, at rentespændet på Sydbank Boliglån fra 4. december herefter vil være 3,45-5,45 pct.

Sydbank sænker også rentespændet på produkterne Sydbank Boliglån og Sydbank Andelsboliglån gældende dog kun for nye kunder.

Den nederste del af spændet nedsættes med 0,50 procentpoint og bliver 3,99 pct. Rentespændet vil herefter ligge på 3,99-8,45 pct. på de to lån.

Sydbank justerer også renten ned med 25 basispint på udvalgte indlånskonti, herunder på pensionskonti, børneopsparing, Sydbank Plus og private banking.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:56 Boeing vil rejse knap 19 mia. dollar for at holde kreditbureauerne fra døren
12:14 Obligationer/middag: Morgenhandlens stejle rentestigning mere end udlignet
11:46 Volkswagen vil lukke fabrikker og skære 10 pct. af medarbejdernes løn
11:41 Demant- og GN falder med udsigt til Sonovas comeback hos stor kæde i USA
11:39 Aktier/middag: Stilhed før storm med DSV i førerposition
11:24 Torm får sænket kursmålet med over 15 pct. hos børshus
11:07 Sydbank sænker renten på boliglån og på udvalgte indlånskonti
09:18 Philips i kæmpedyk efter skåret salgsprognose for året
09:15 Aktier/åbning: DSV anfører positiv start med Demant i bunden
09:02 Ørsted får hævet kursmålet til 515 kr. fra 480 kr. hos Danske Bank
08:57 Obligationer/åbning: Renten højere ved åbning på dag uden tunge tal
08:27 Aktiechef: Attraktive udsigter for historisk billig Demant-aktie
08:20 Aktier/tendens: Positive udsigter på stille dag - DSV kan få fokus fra løftet kursmål
08:12 FLSmidth indgår strategisk aftale med milliardpotentiale
08:06 Novo-rival spås fortsætte stærkt momentum på fedmemarkedet
07:17 Novo: Analytikere frygter skuffende kvartalsregnskab
07:16 Asien: Overvejende positive takter trods politisk usikkerhed i Japan
07:11 Obligationer/tendens: Stigende amerikanske renter kan smitte af herhjemme
06:59 Råvarer: Olieprisen dykker i håb om deeskalering af konflikten mellem Israel og Iran
06:41 USA/T-bond: Lange renter steg igen og hentede det meste af torsdagens fald