Der var mere gang i de amerikanske forbrugere i november end ventet

Udgivet den 17-12-2024  |  kl. 14:35  |  

Detailsalget i USA udviklede sig stærkere end forudset i november, hvor den vigtige handelsdag black friday og helligdagen Thanksgiving falder.

Salget steg med 0,7 pct. på månedsbasis, mens økonomer ifølge Bloomberg News ventede en stigning på 0,6 pct. i forhold til måneden før. Også oktobers tal var bedre end tidligere opgjort. Her steg salget 0,5 pct. på månedsbasis mod tidligere opgjorte 0,4 pct.

Det viser data fra U.S. Census Bureau tirsdag eftermiddag.

Tager man bil- og benzinsalget ud, var der en vækst i detailsalget på 0,2 pct. i november, hvilket til gengæld var dårligere end ventet. Analytikerne havde sat næsen op efter en fremgang på 0,4 pct.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder