DFDS vil åbne ny godsterminal i Dublin
København--22. januar--NetPosten--DFDS Transport har planer om at åbne en ny godsterminal nær Dublin midt i 2002, skriver nyhedsbureauet Reuters.
DFDS Transport driver allerede sin egen godsterminal i Dublin by, men trafikken er et stigende problem. I stedet for vil der blive bygget en ny terminal lidt uden for Dublin, op til motorvejssystemet, siger Jens Skibsted Nielsen, direktør for DFDS Transport UK & Ireland.
Nielsen siger, at den nye terminal vil få en størrelse på 6000 kvm og omfatte 28 ramper.