Dollar styrket mod yen og euro pga højere US-kapitalmarkeder

Udgivet den 12-08-1999  |  kl. 10:47  |  

København--12. august--NetPosten--Dollaren er steget til det højeste niveau i to uger over for den japanske yen, idet kursen har brudt modstanden i 105,50 Y og nu har været oppe i 115,92 Y. Bruddet på modstanden ses som et opmuntrende tegn, og samtidig understøttes krydset af fortsat verbal intervention fra japanske embedsmænd.

Dollaren er samtidig blevet styrket over for den europæiske euro, som handles på det laveste niveau i en uge på omkring 106,40 USD.

Dollarens genvundne styrke skyldes en bedring i de amerikanske aktier og obligationer i aftes. Den amerikanske valutas videre skæbne vurderes at ligge i hænderne på de amerikanske kapitalmarkeder.

Kl. 1045 handledes dollaren i 1,0642 EUR/USD og 115,90 USD/JPY.

Udgivet af: NPinvestordk