DSV-konkurrenten DHL Group skuffer med prognosen

Udgivet den 06-03-2024  |  kl. 07:52  |  
Arkiv: Foto

Den tyske DSV-konkurrent DHL Group skuffer med prognosen for i 2024, da der ikke ventes nogen bred genopretning af økonomien samt yderligere volumenfald på nogle markeder.

Til gengæld ventes mere positiv økonomisk momentum globalt set i anden halvdel af året sammenlignet med anden halvdel af 2023.

I 2024 ventes driftsindtjeningen lande i intervallet 6,0-6,6 mia. euro, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg Nws havde ventet 6,64 mia. euro.

Til gengæld ses den frie pengestrøm nå 3 mia. euro mod ventet 2,95 mia. euro.

Det fremgår af regnskabet fra DHL Group, som tidligere hed Deutsche Post, for fjerde kvartal.

Her dykkede omsætningen 10 pct. til 21,35 mia. euro, hvilket er lidt under analytikerkonsensus på 21,59 mia. euro.

Den store klods om benet er divisionen Global Forwarding, Freight, der leverede et omsætningsfald på 33 pct. til 4,57 mia. euro, hvor analytikerne kun havde ventet et fald til 4,77 mia. euro.

Kigger længere ned i forwardingdivisionen er det Ocean Freight, der trækker mest ned med et dyk på 52,6 pct. til 1,16 mia. euro, mens Air Freight dykker 32,5 pct. til 1,49 mia. euro.

Til gengæld har divisionen klaret sig bedre end ventet med et indtjeningsdyk på 15,4 pct. til 340 mio. euro, hvor analytikerne ventede 288,7 mio. euro.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯