DSV / Sydbank: Hæderlig udvikling i svært marked
DSV har tirsdag morgen aflagt regnskab for andet kvartal, og i kølvandet af dette fastholder Sydbanks senioranalytiker Jacob Pedersen anbefalingen hold på DSV-aktien. Analytikeren pointerer, at høj effektivitet og god omkostningsstyring kompenserer for et lavere end ventet aktivitetsniveau. Det skriver Sydbank, der vurderer, at DSV-aktien er fair prissat.
DSV's organiske vækst blev negativ i andet kvartal med 2,5 pct., hvilket var under Sydbanks estimat på en fremgang på 2 pct. Resultatet af primær drift er til gengæld 1 pct. bedre end finanshusets estimat, hvilket alene skyldes engangsindtægter på 10 mio. kr. fra salg af en ejendom. Yderligere hæfter Jacob Pedersen sig ved aktietilbagekøbsprogrammet på 300 mio. kr., som er i den høje ende af finanshusets forventninger.
Omsætningen i Road er 2 pct. under Sydbanks forventninger, presset af mindre sendinger og prispres, hvor høj effektivitet og god omkostningsstyring kompenserer for dette, hvilket betyder, at driftsindtjeningen (EBIT) er 2 pct. over finanshuset estimat.
- Vi anser stadig DSV for at være godt positioneret til at få gavn af højere transportvækst, og selskabets stærke pengestrømme vil gavne aktionærerne i form af værdiskabende opkøb og aktietilbagekøb, skriver Sydbank, der dog forudser, at den svage markedsudvikling vil gøre det svært for DSV at overraske positivt på kort sigt.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›