ECB/Lagarde: Økonomien har mistet momentum under ny virusbølge

Udgivet den 29-10-2020  |  kl. 14:52  |  

Coronavirussets genopblussen i Europa giver nye udfordringer for økonomien og Den Europæiske Centralbank, der er blevet overrasket over, hvor hurtigt økonomien har mistet momentum efter et stærkt opsving hen over sommeren.

Det siger bankens øverste chef, Christine Lagarde, torsdag på et pressemøde.

Hun peger på, at det stigende antal coronatilfælde og øgede restriktioner lægger en dæmper på aktiviteten og forværrer de økonomiske udsigterne på kort sigt.

- Mens aktiviteten i fremstillingssektoren fortsætter med at bedres, så er aktiviteten i servicesektoren synligt aftaget.

- Selv om pengepolitikken understøtter husholdninger og virksomheder, så er forbrugerne forsigtige på grund af pandemien og dens implikationer i forhold til arbejdsløshed og indtjening, siger Lagarde.

Hun gentager desuden meldingen i dagens rentemeddelelse om, at banken afventer en ny økonomisk prognose i december, og planlægger at rekalibrere sine instrumenter for at reagere på den situation, der udfolder sig, og sikre, at betingelserne for finansiering fortsat er gunstige til at støtte økonomien.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Relaterede nyheder