ECB's Holzmann: Vi skal være klar til at løfte renten igen hvis nødvendigt

Udgivet den 06-11-2023  |  kl. 17:29  |  

Den Europæiske Centralbank skal holde krudtet tørt til endnu et renteløft.

Det siger Robert Holzmann, der er centralbankchef i Østrig og medlem af ECB's styreråd, til Reuters.

- Vi bør være meget påpasselige med, at vi er klar til at løfte renten igen, hvis det bliver nødvendigt, og at vi ikke udråber sejren for tidligt, siger han.

Den Europæiske Centralbank holdt renten i ro ved seneste rentemøde, og med de seneste inflationstal fra eurozonen, der peger i en aftagende retning, spekulerer markedet i øjeblikket i, hvornår det kan blive tid til at sænke renten.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  macro❯  Eurozonen❯