Ejendomsmarkedet er tynget af forfald

Udgivet den 28-07-2009  |  kl. 06:41  |  

Tusindvis af danskere, der bor i lejet bolig, mærker nu effekten af den omfattende finanskrise.

Siden efteråret er en lang række ejendomsselskaber og ejendomsspekulanter, der udlejer lejligheder til private og kontorlokaler til virksomheder blevet tvunget til at dreje nøglen om som følge af krisen på de finansielle markeder.

Det skriver Berlingske.

Hos den børsnoterede ejendomskoncern Jeudan, der investerer i og driver større kontor- og boligejendomme i blandt andet København, beskriver administrerende direktør Per W. Hallgreen den nuværende situation på markedet som anarki.

- Vi oplever en lang række ejendomme, der ikke bliver vedligeholdt, fordi der skal spares. Desværre tager det kun få måneder at misrøgte en ejendom, men det kan tage flere år at få rettet op på et par måneder svigt, siger han og understreger, at det ikke kun er i tilfælde af konkurser, at det kører skævt.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk