Enighed om at lange 4 og 5 pct. realer er uinteressante

Udgivet den 09-10-1996  |  kl. 14:01  |  

Den 22. oktober 1996 sættes mindsterenten ned fra nuværende 6 pct. til 4 pct., hvorfor der i teorien åbnes op for udstedelse af realkreditobligationer med kuponrenter på 4 pct. Blandt realkreditinstitutterne er der generelt enighed om, at niveauet på 4 pct. ikke kan holdes længe.

- Der er ikke tvivl om, at vi skal ud med en række nye serier. Vi må dog samtidig erkende, at 4 pct.-niveauet er meget ustabilt, hvorfor vi kan risikere at ende op med meget små og illikvide serier, hvilket invstorerne ikke er tjent med. Endvidere vil så lave kuponer betyde store kurstab, som ikke er forenlig med vores strategi. Vi råder i reglen kunder til at placere så tæt på kurs pari, hvorfor en stor del af efterspørgslen ligger i de høje kuponrenter, oplyser direktør i Unikredit, Erling Saabye Nielsen, til NetPosten.

I Nykredit afviser man blankt at gå ud på de lange 30-årige obliagtioner.

- Den nuværende markedsrente er for høj til, at interessen for 30-årige 4 og 5 pct. kuponobligationer er til stede, men såfremt renteudviklingen går ned, kan sådanne produkter blive appetitlige for kunderne. Det er dog ikke usandsynligt, at Nykredit vil udstede 5 pct. realer med en løbetid på 20 år. Med hensyn til 4 pct. obligationer kan der være interesse indenfor enkelte erhvervskundesegmenter, men højst for papirer med en løbetid på 10 år, oplyser informationschef Henrik Hougaard.

I Danske kredit ønsker man endnu ikke at udtale sig om planerne om nyudstedelser.

- Vi har endnu ikke taget stilling til hvad vi skal gøre. Vi sonderer fortsat markedet både på udbyder- og låntagersiden, påpeger prokurist i Danske Kredit, Jens Peter Hauerbach over for NetPosten.

I Totalkredit, der er en sammenslutning af mindre banker, afviger holdningen stort set ikke fra de øvrige institutter.

- Vi har svært ved at se det holdbare i så lave kuponrenter med lang løbetid. Kurstabene vil være for store, og man risikerer som låntager at blive låst fast i illikvide serier, oplyser direktør Hans Henrik Andersen.

Eftersom Totalkredit ikke tilbyder korte realkreditlån, skal man således ikke forvente udstedelser herfra.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:47 Europa/aktier: Siemens Energy, RWE og Just Eat trak tungt Stoxx 600 mod nul
17:05 Onsdagens aktier: Lundbeck festede mens C25 igen var præget af begravelsesstemning
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentestigning efter amerikansk inflationsrapport
16:11 Freetrailer indgår ny strategisk forsikringsaftale med Tryg
15:38 USA/åbning: Igen grønt på menuen efter inflationsrapport uden negative overraskelser
15:12 Tørlastindekset Baltic Dry falder marginalt efter seks dage med stigninger
14:51 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark - de fleste i Aarhus
14:48 Aktier får et mindre løft efter amerikansk inflationsrapport uden negative overraskelser
14:44 Vestas afskediger 90 medarbejdere i Danmark
14:33 Den amerikanske inflation landede helt som ventet i oktober
14:13 Jeudan fastholder forventninger efter kvartal med rentepåvirkninger
14:12 USA/tendens: Små fald i sigte før vigtig inflationsrapport med Spotify i feststemning
13:56 Unibrew-direktør ser risiko ved stigende lønninger - men kan også blive fordel
13:43 Europa/middag: Nedtur begrænset af flyvende Siemens Energy
13:21 Unibrew-direktør: Sjældent "normalt" år baner vej for flere solgte øl og bedre indtjening
12:45 Skako bekræfter foreløbige kvartalstal og gentager justerede forventninger
12:41 FLSmidths regnskab øger tiltroen fra Danske Bank: Kursmål løftes til 440 kr.
12:06 Unibrew-finansdirektør: Sjældent "normalt" år baner vejen for bedre indtjening
11:47 Obligationer/middag: Rentestigning forud for amerikansk inflationsrapport
11:32 Aktier/middag: Vestas til tops på konkurrentmeldinger i stabiliseret marked