Europa/aktier: Chipaktier i topform forud for rentemelding fra USA

Udgivet den 31-07-2024  |  kl. 17:56  |  

Solid fremgang til chipudstyrsproducenterne var onsdag med til at drive de europæiske aktiemarkeder højere, mens markedsdeltagerne kiggede frem mod rentemøder i USA og Storbritannien.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks lukkede med en stigning på 0,8 pct., og indekset er dermed steget godt 1 pct. i juli.

Onsdag aften kan den amerikanske centralbank signalere en rentenedsættelse på sit møde i september, mens pengemarkederne ser mere end 50 pct. chance for, at Bank of England vil lempe pengepolitikken på sit rentemøde torsdag.

ASML og andre hollandske chipudstyrsproducenter steg på oplysninger om, at de og andre i samme branche fra Japan og Sydkorea ifølge nyhedsbureauet Reuters vil være undtaget fra de eksportrestriktioner, som USA ventes at lancere.

ASML steg 5,6 pct., og ASM International løftedes 4,5 pct.

- Vi er allerede fuldt inde i ASML, så vi kan ikke øge vores position, men hvis vi kunne, og nyheden blev bekræftet, ville dette være et godt indgangspunkt, siger Fares Hendi, porteføljemanager hos kapitalforvalteren SG Prevoir i Paris, ifølge Bloomberg News.

Airbus var også flyvende med en fremgang på 4,8 pct., efter flyproducenten leverede et regnskab for andet kvartal, som analytikerne betegnede som bedre end ventet på alle poster.

L'Oreal lukkede 2,5 pct. højere, idet analytikerne efter et lidt svagt regnskab for andet kvartal trøstede sig ved, at kosmetikgiganten fortsat kan levere vækst på grund af fremdrift i Europa, selv om salget i Kina fortsat er svagt.

På børsen i London var HSBC i hopla med et plus på 4,0 pct., efter at storbankens Noel Quinn har leveret sit sidste regnskab som topchef med annonceringen af, at der vil blive leveret 3 mia. dollar tilbage til aktionærerne i form at aktietilbagekøb.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:22 Boeing løftes af udsigt til mulig løsning på strejke
10:51 Saxo Bank vækker interesse hos blandt andet Altor og Centerbridge
10:29 DNB's købesum for Carnegie betegnes ved første øjekast som rimelig af ABG
10:15 GN får sænket kursmålet af Nordea: Enterprise stadig en hæmsko - men aktien er billig
09:47 IEA: Olieefterspørgslen vil fortsætte ned på grund af kinesisk økonomi
09:10 Aktier/åbning: Mærsk og Coloplast topper og trækker C25 op
08:51 Obligationer/åbning: Lille renteløft fra start efter desinflationært signal fra Tyskland
08:31 Coloplast får indledt analysedækning hos Deutsche Bank med anbefalingen "køb"
08:28 Aktier/tendens: Mindre aktiekomet får roser af SEB før mudret start
08:02 DNB Bank køber Carnegie for 12 mia. svenske kr.
07:53 Boeing kan være på vej mod delvist frasalg for at stoppe krise
07:40 GN får skåret 10 kr. af kursmålet hos Nordea
07:23 Obligationer/tendens: Renterne er i dødvande fra ugens start
07:19 Dansk plastvirksomhed får købsanbefaling hos svensk finanshus
07:05 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op efter kraftigt fald sidste uge
06:59 Ørsted med i New Yorks femte udbudsrunde for havvind med projekt på 1485 MW
06:32 Asien: Let positiv stemning trods øget usikkerhed om amerikansk valg
06:32 Valuta: Dollarstyrke fastholdes af Trump-favorable meningsmålinger
06:32 USA/T-bond: Med små bevægelser fredag endte ugen med stilstand
06:32 USA/lukning: S&P 500 og Dow Jones i rekord efter årets længste stigningsrække