Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs

Udgivet den 03-10-2024  |  kl. 12:21  |  

Minusserne er i klart overtal på de europæiske børser torsdag, hvor investorerne skæver nervøst til krigshandlingerne i Mellemøsten og af samme årsag holder sig på sidelinjen.

Faldene rammer over en bred kam, ikke mindst i bilsektoren, hvor den britiske storbank Barclays har sænket sin anbefaling af både Mercedes-Benz og Stellantis efter en række nedjusteringer i branchen i den senere tid.

Franske Renault er Barclays dog stadig lun på.

Overordnet falder det paneuropæiske Stoxx 600-indeks med 0,6 pct.

Stellantis, der har 14 bilmærker under sin paraply blandt andet Peugeot og Fiat, ligger 4,4 pct. lavere. Desuden dykker Mercedes-Benz med 1,8 pct., og Renault, der får anbefalingen "overvægt" af Barclays, dykker ikke desto mindre 2,2 pct.

Største taber i Stoxx 600-regi er imidlertid lotterikoncernen La Francaise des Jeux.

Aktien dratter hele 8,5 pct., efter at børshuset CIC har skåret sin anbefaling til "neutral" med henvisning til, at et nyt fransk lovforslag, der ventes fremlagt den 10. oktober, indeholder afgiftsforhøjelser på spil og gambling og også på reklamer for spil.

Den største vinder i Stoxx 600-regi er torsdag den finske skovindustrikoncern Stora Enso, der planlægger at frasælge store skovområder i Sverige, hvilket sker med henblik på at styrke virksomhedens finansielle position yderligere.

Tiltaget bliver positivt modtaget af investorerne, som på børsen i Helsinki har sendt skovaktien i vejret med 5,7 pct.

Fremgang er der også til den britiske supermarkedskæde Tesco, der stiger 3,5 pct. i kølvandet af en opjustering.

Supermarkedskæden venter nu i indeværende regnskabsår at nå en justeret driftsindtjening på 2,9 mia. pund svarende til 25,9 mia. kr. mod tidligere ventet mindst 2,8 mia. pund.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

11:22 Boeing løftes af udsigt til mulig løsning på strejke
10:51 Saxo Bank vækker interesse hos blandt andet Altor og Centerbridge
10:29 DNB's købesum for Carnegie betegnes ved første øjekast som rimelig af ABG
10:15 GN får sænket kursmålet af Nordea: Enterprise stadig en hæmsko - men aktien er billig
09:47 IEA: Olieefterspørgslen vil fortsætte ned på grund af kinesisk økonomi
09:10 Aktier/åbning: Mærsk og Coloplast topper og trækker C25 op
08:51 Obligationer/åbning: Lille renteløft fra start efter desinflationært signal fra Tyskland
08:31 Coloplast får indledt analysedækning hos Deutsche Bank med anbefalingen "køb"
08:28 Aktier/tendens: Mindre aktiekomet får roser af SEB før mudret start
08:02 DNB Bank køber Carnegie for 12 mia. svenske kr.
07:53 Boeing kan være på vej mod delvist frasalg for at stoppe krise
07:40 GN får skåret 10 kr. af kursmålet hos Nordea
07:23 Obligationer/tendens: Renterne er i dødvande fra ugens start
07:19 Dansk plastvirksomhed får købsanbefaling hos svensk finanshus
07:05 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op efter kraftigt fald sidste uge
06:59 Ørsted med i New Yorks femte udbudsrunde for havvind med projekt på 1485 MW
06:32 Asien: Let positiv stemning trods øget usikkerhed om amerikansk valg
06:32 Valuta: Dollarstyrke fastholdes af Trump-favorable meningsmålinger
06:32 USA/T-bond: Med små bevægelser fredag endte ugen med stilstand
06:32 USA/lukning: S&P 500 og Dow Jones i rekord efter årets længste stigningsrække