Europa/aktier: Finsk i top og svensk i bund i grønt Europa

Udgivet den 16-02-2024  |  kl. 17:53  |  

De europæiske aktier endte højere fredag. Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks steg 0,6 pct. Råvare var bedste gruppe i de brede indeks. På de tre største aktiemarkeder i Europa klarede det britiske FTSE100 sig bedst med en stigning på 1,5 pct., mens stigningerne i Frankrig og Tyskland var mere beskedne 0,3-0,4 pct.

FINSK I TOP

Råvaresektorens og Europas bedste aktie fredag var finske Metso, der i fjerde kvartal har haft en bedre drift end ventet. Men også mineselskaber steg. Metso, der ligesom danske FLS leverer udstyr til mineindustrien, ser samtidig aktiviteten i mining-markedet forblive på det nuværende niveau, skriver Bloomberg News.

Aktien steg 9 pct. til 10,40 euro, hvilket gjorde den til den mest stigende aktie i Stoxx 600.

SVENSK I BUND

I bunden lå den svenske producent af varmepumper Nibe Industrier. Aktien faldt 13,4 pct. til 58,40 svenske kr. Udsigterne for indeværende år skuffede fælt i regnskabet. Svækket efterspørgsel efter varmepumper ventes at påvirke udsigterne. Driftsoverskuddet for fjerde kvartal var ellers som ventet, det blev 1,59 mia. svenske kr. mod ventet ifølge Bloomberg estimater 1,62 mia. svenske kr.

LUKSUSAKTIER I MEDVIND FRA ØST

De europæiske luksusaktier får medvind østfra, hvor kinesisk rejse- og købelyst er med til at sende kurserne op.

Det er fejringen af det kinesiske nytår, der har fået gang i rejselysten, og på de første seks dage af den kinesiske højtid er der foretaget mere end 61 mio. togrejser, viser officielle rapporter ifølge Bloomberg News.

Det er det højeste antal i de fem år, som Bloomberg har data fra.

Og da Kina netop er et nøglemarked for luksusvarer, så præsterede den type aktier pænt fredag.

Blandt luksusaktierne steg den franske Gucci-ejer Kering med 1,1 pct., italienske Salvatore Ferragamo steg 1,5 pct., og britiske Burberry gik 1,9 pct. frem.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed