Europa/aktier: Grøn dag for teknologi sendte Stoxx 600 tæt på rekord

Udgivet den 27-02-2024  |  kl. 17:49  |  

Teknologiaktierne var tirsdag med til at trække det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks tæt på endnu en rekord.

Samlet lukkede Stoxx 600 i et plus på 0,2 pct. i 496,33, hvilket er tæt på fredagens rekord i 497,25.

It-sektoren endte med et plus på 1,0 pct. øverst blandt de 11 primære sektorer i aktieindekset. Her var der blandt andet fremgang på 1,1 pct. til mikrochipudstyrskæmpen ASML og 4,0 pct. til den tyske mikrochipkoncern Infineon.

Modsat var sundhed blandt de dårligst præsterende sektorer, hvor Europas største selskab målt på markedsværdi, Novo Nordisk, med et fald på 1,2 pct. var med til at trække ned, efter at amerikanske Viking Therapeutics leverede opløftende forsøgsdata for en lægemiddelkandidat til behandling af fedme.

Liberum-strateg Susana Cruz ser ifølge Bloomberg News begrænsede stigninger for europæiske aktier i hvert fald indtil slutningen af andet kvartal.

- Den vigtigste katalysator, som er rentenedsættelser, er stadig tre til fire måneder væk, som centralbankerne har kommunikeret, på trods af forbedringer i inflationen, siger hun ifølge Bloomberg News.

I den tunge ende af indekset lå det franske medicoselskab Eurofins Scientific med et drop på 6,7 pct. Faldet kommer i kølvandet på et regnskab for 2023, der viser en nedgang i overskuddet på 49 pct. i forhold til året før.

Ifølge selskabet skyldes det, at salget af testkits for corona er mindsket markant til blot 20 mio. euro sidste år mod lige under 600 mio. euro i 2022. I danske kroner svarer det til en nedgang i indtægterne til 150 mio. kr. mod 4,5 mia. kr. året før.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

07:10 AaB er enig med udenlandsk klub om salg af Sebastian Otoa
07:05 Novo-rival ramt af overraskende udvikling i december
06:49 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation er onsdagens stjerne
06:41 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:34 People's Bank of China pumper store mængder af kontanter ud op til det kinesiske nytår
06:34 Morgan Stanley: Teslas aktiekurs kan fordobles
06:34 Ørsteds anbefaling hæves til "køb" - men kursmålet sænkes hos Arctic
06:34 Mærsk-konkurrenter i Asien er godt sejlende med plusser
06:32 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:32 Valuta: Lav aktivitet inden vigtige amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer