Exxon varsler flere tab hvilket kan presse udbyttet

Udgivet den 01-10-2020  |  kl. 16:42  |  

Amerikanske Exxon Mobile kan være under pres for at kunne betale sit årlige udbytte til aktionærerne på 15 mia. dollar. Oliegiganten måtte i tredje kvartal føje flere tab til sin raffineringsdivisionen, og fremtidige højere oliepriser er sandsynligvis ikke nok til at skubbe butikken i den rigtige retning, erfarer Bloomberg News.

Aktien falder med 3 pct. torsdag.

Det Texas-baserede olieselskab oplyser torsdag, at det venter, at lavere gaspriser kan påvirke årsresultatet med 100-500 mio. dollar i negativ retning samt med et pres på marginerne i raffineringsdivisionen med negative 200-600 mio. dollar.

Analytikere hos Tudor, Pickering, Holt & Co. regner med, at Exxon sandsynligvis har tabt omkring 30 cent per aktie i kvartalet sammenlignet med analytikernes forventninger om et tab på 1 cent.

- Men vi formoder, at investorerne fortsat vil fokusere på vejen frem for oliekoncernen, skriver analytikerne i et notat.

Også de rivaliserende olieselskaber Royal Dutch Shell og BP har skåret i udbyttebetalingerne på grund af påvirkningerne fra covid-19, hvilket har sat en prop i efterspørgslen på olie globalt.

Exxon Mobil fik i andet kvartal et underskud på 1,1 mia. dollar ifølge Blommberg.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder