Fald i husholdningernes køb af nye personbiler.

Udgivet den 05-08-2011  |  kl. 08:00  |  

Det samlede køb af personbiler i andet kvartal 2011 ligger en anelse lavere end i første kvartal, når der korrigeres for normale sæsonudsving, men niveauet er fortsat højt. Det oplyser Danmarks Statistik.

Udviklingen er sammensat af et fald i husholdningernes køb på 8 pct. og en stigning i erhvervenes køb på 6 pct. Den aktuelle sæsonkorrigerede udvikling fra maj til juni viser et fald på 11 pct. i husholdningernes bilkøb og et fald på 2 pct. i erhvervenes køb; et samlet fald på 6 pct.

Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/14584

Udgivet af: Danmarks Statistik